Spaghetti med kødsovs – Børnenes livret! Det er det i hvert fald her i huset. Og heldigvis kan du variere kødsovs i det uendelige, så det ikke behøver at smage ens hver gang. Bare det smager godt hver gang. Og denne variant, smager skønt – også for børn.
Jeg kan bedst lide pasta, hvis den har søbet i en god sovs de sidste minutters tid af tilberedningstiden, ligesom italienerne gør det. Men børn er ikke altid enige med mig. For nogle børn kan bedst lide, når tingene er adskilt. Spaghetti for sig og kødsovs for sig. Så engang imellem får de deres vilje.
Få inspiration fra vores venner fra Gastrofun
Spaghetti med kødsovs – opskrift
Ingredienser
- 300 g fuldkornsspaghetti
- 1 løg
- 1 fed hvidløg
- 200 g champignoner
- 4 gulerødder
- Lidt olivenolie
- 500 g hakket oksekød
- 1 dåse tomatpasta – også kaldet koncentreret tomatpuré
- 1 dåse flåede tomater – evt. med krydderier i
- 1½ dl vand
- 1 tsk. sambal oelek
- 2 tsk. tørret oregano basilikum eller lignende, hvis tomaterne ikke er krydrede
- Sukker
- Salt og peber
- Parmesan
Sådan gør du
- Kog spaghettien efter anvisningen på pakken.
- Pil og hak løg og hvidløg fint.
- Rens champignonerne, og skær dem i skiver.
- Skræl gulerødderne, og skær dem i tykke skiver på et par cm eller deromkring.
- Varm olien op i en stor gryde, og tilsæt det hakkede oksekød.
- Svits, indtil kødet begynder at skille og tager lidt farve – 5-7 minutter.
- Tilsæt løg og hvidløg, og svits videre i et par minutter, til løgene bliver klare.
- Tilsæt gulerødder og champignoner, og lad også dem svitse med i et par minutter.
- Kom tomatpasta i, og lad det svitse med et kort øjeblik under omrøring.
- Hæld tomater og vand i, og tilsæt sambal oelek og evt. tørrede krydderurter.
- Lad det hele simre i 10-15 minutter, til gulerødderne er blevet bløde, men stadig har bid.
- Smag derefter til med sukker, salt og peber.
Noter
Nutrition
TIPS
Du kan med fordel substituere vandet med 1½ dl stærk kaffe. så den laver du lige i forvejen. Du kan bruge espresso, eller du kan lave kaffe med dobbelt op på bønnerne. Kaffen behøver ikke være kold, når du kommer den i, så du behøver ikke være flere timer forud med at få den brygget.
Et andet tip til denne opskrift er, at du også kan substituere vandet med enten mælk eller fløde så det giver en lækker cremet smag til kødsovsen.