Sponsoreret indlæg
Der er mange anledninger, hvor vi har til vane at spise usundt – nogle gange endda ubevidst. Men der er mange sunde alternativer, som kan hjælpe dig med at gøre op med denne dårlige og usunde vane og samtidigt hjælpe dig med at gøre hverdagen lidt sundere.
Børnefødselsdag
Børnefødselsdagen er blandt andet kendt for den lækre lagkage, de hjemmelavede boller og en masse tandsmør ovenpå. I børneinstitutionerne og skolerne er der ofte er fødselsdage, og det betyder, at børnene hurtigt får for store mængder af sukker og andre fedende sager.
Men det er jo især ungerne, som har godt af mad, der kan give dem en masse god energi og næring, så de kan vokse sig store og stærke. Men hvilke sunde alternativer er der egentlig, man kan servere, når først børnene er klædt flot på til fødselsdagen i børnetøj med festlige prints fra soft gallery?
Nogle af de ting, som kan serveres i stedet, er havregrynsscones og fuldkornsboller. Det er altså smart at udskifte hvedemelet og erstatte det med fuldkornprodukter. Andre måder at ”snyde” sundere madvarer i børnene på er ved at lave dadelkugler og frugt- og grønsagsspyd. Dadelkugler smager super lækkert, og børnene vil aldrig nogensinde gætte, at de hovedsageligt består af dadler. Spyddene er især gode, da det både giver smag men også farve, hvilket altid er godt, hvis børnene skal finde det appetitligt.
Picnic
Det kan være lidt svært at forestille sig picnicturen lige nu midt i det kedelige og grå januar vejr – men når først vejret bliver en lille smule bedre, kan det hurtigt blive fristende at pakke en kurv fyldt med godter til familien samt lidt hundefoder til hunden for derefter at tage ud i skoven og nyde vejret og naturen.
Men picnicmad har det med at skulle være nemt og hurtigt, da det skal kunne spises i det fri – og der kan derfor hurtigt komme nogle usunde snacks ned i kurven.
Men fordi det skal være nemt at lave og let at spise, behøver det på ingen måde at være usunde eller kedelige ting, I medbringer på jeres picnic.
Den klassiske sandwich bestående af hvidt brød kan snildt udskiftes til noget sundt og nærende. Det er utrolig nemt at bage sin egne fuldkornsboller, som mætter langt mere. Derudover kan pålægget også gøres sundt – I kan putte æg, kyllingepålæg eller måske noget tun i – der skal nok være noget for enhver smag. I stedet for saftevand kan I nemt lave noget hjemmelavet og utroligt lækkert rarbarbarsaft, som er et skønt alternativ.
Derudover kan I også tilføje en grøn pastasalat med fuldkornspasta og en masse grøntsager samt nogle lækre kyllingelår, der har ligget i en god marinade. Sidst kan wraps med spinat og laks sætte prikken over i’et og fuldende picnickurven.
Fredag aften
Mange ser fredag aften som den aften i løbet af ugen, hvor det er helt okay at spise pizza, drikke cola og fylde sig med fredagsslik. Men kunne det ikke være en idé en gang i mellem at blande dette med nogle lidt mere sunde alternativer, så du får en god start på weekenden?
Som I nok kender, kan gulerod- og agurkestænger med dip være et godt alternativ til chips, da du stadig får samme sprøde fornemmelse. Guacamole kan også være lækkert tilbehør til grøntsagsstængerne, og gør det langt nemmere at få dem ned.
Ellers kan du altid lave dine egne rodfrugtechips i ovnen, som også er sundere end de normale chips, du køber i supermarkedet.
Og så er der den ellers så skønne flødeis – her kan du i stedet lave smoothies eller købe noget skyr og eventuelt tilføje nogle bær og derefter fryse dem ned i nogle forme. De smager ret godt – og kunne det ikke være lækkert at spise is, som rent faktisk var sunde?
Andre snacks kan være mandler, du selv har saltet i ovnen, eller friske bær, som du har dyppet i mørk chokolade. En sidste ting, der kan hjælpe med at sætte en stopper for den søde tand, er hjemmelavede müslibarer. Her kan der tilføjes alt fra nødder og havregryn til tranebær og mørkchokolade og gøres relativt sunde – og så er de også gode til at stille den lille sult.