Torskerognssalat – en hurtig opgradering af den dåse torskerogn, man har stående bagerst i skabet. Det er den som man sikkert aldrig får spist alligevel. Det er hurtigt, nemt og lækkert – og vigtigst af alt, så smager det helt fantastisk. Det er perfekt til frokostbordet på de dage, hvor der skal gøres lidt ekstra ud af tingene. Det er sundt, nærende og mættende samtidig.
Opskrift på torskerognssalat
Torskerognssalat – opskrift til 2 stykker rugbrød
Ingredients
- 1 dåse torskerogn 200 gram
- 4 spsk creme fraiche eller yoghurt
- ½ rødløg hakket
- 1-2 spsk citronsaft
- Salt og peber
Instructions
- Hak løget fint og læg det i en skål sammen med torskerogn, creme fraiche og citronsaft. Mos det hele med en gaffel, indtil det har en cremet tekstur.
- Smag til med salt og peber og rør rundt.
- Smag efter, om den mangler flere krydderier eller fyr den af med andre grøntsager og smagsnuancer – kun fantasien sætter grænser!
Torskerognssalat til rugbrødsmadder
Rugbrødsmadder er noget, de fleste spiser på daglig basis, men de har også ry for at være en lettere kedelig omgang. Det behøver de overhovedet ikke at være. Rugbrødsmadder er heldigvis nemme at peppe op og gøre til noget, der i min optik altså slår en fancy frokost any day. Jeg er især glad for det i de perioder, hvor jeg er begravet i eksamen, og har brug for en overskudsfrokost, der gør mig i godt humør uden at tage al for lang tid væk fra bøgerne.
Varianter
Torskerognssalat er sundt, lækkert og fyldt med smag, og det kan gøres endnu mere spændende ved at tilføje flere grøntsager som for eksempel forårsløg, syltede agurker eller æble. Man kan også tilføje krydderier som paprika eller karry, hvis man synes – det meste fungerer, så prøv dig frem. Jeg spiser torskerognssalat på ristet rugbrød med agurk på toppen og sprøde gulerodsstave ved siden af – en god, nærende og ikke mindst hurtig frokost!
Torskerognssalat kan eventuelt serveres med kapers eller syltede rødløg.
Se også vores opskrifter anmeldelser af køkkenmaskiner her.