Anderillette

Her får du opskriften på anderillette. Det tager tid at lave en lækker anderillette, og resultatet er også derefter. God fornøjelse og nu til Beates opskrift på anderillette:

anderillette

Anderillette

5 fra 1 stemme
Forb. tid: 30 minutter
Tilb. tid: 10 timer 30 minutter
Samlet tid: 11 timer
Ret: Frokost
Kalorier: 2564kcal
Forfatter: Beate Grandahl
Rillette er en slags postej eller sylte – måske en blanding – som oftest laves af grisekød. Men det kan også laves af and. Det er en ret, der tager tid, for kødet skal trække i en krydderiblanding og derefter koges langsomt i fedt – eget fedt. Her får du min opskrift på anderillette.

Ingredienser

  • 600 g andebryst
  • 4 tsk. salt
  • 1 tsk. tørret timian
  • ½ tsk. allehånde
  • 2-3 kværn fra peberkværnen
  • 3 skalotteløg
  • 3 fed hvidløg
  • 3 laurbærblade
  • 2 dl andefedt
  • 3 dl vand
lodtrækning

Sådan gør du

  • Fjern skindet – men kassér det ikke – og skær kødet i 1 cm tykke strimler.
  • Bland salt, timian, allehånde og peber med andekødet, og lad det trække i køleskabet i mindst 8 timer, men gerne mere.
  • Pil skalotteløg og hvidløg, og hak begge dele groft.
  • Bland alle ingredienserne i en gryde – også skindet fra andebrystet – og bring det i kog.
  • Skru ned på svag varme, og lad det simre, til kødet falder fra hinanden af sig selv – ca. 2½ times tid.
  • Si væsken fra i en skål eller lignende, kassér skind og laurbærblade, og kom resten ned i gryden igen.
  • Skum ca. 1 dl andefedt af væsken, og hæld det ned i gryden.
  • Blend kød og løg groft – der skal stadig være trevler i.
  • Hæld hele herligheden på et rengjort og skoldet glas, og pres det godt sammen.
  • Hæld andefedt over, og stil det på køl.

Nutrition

Kalorier: 2564kcal | Kulhydrat: 14g | Protein: 121g | Fedt: 226g | Mættet fedt: 74g | Flerumættet fedtsyre: 29g | Enkeltumættet fedtsyre: 106g | Kolesterol: 662mg | Natrium: 1917mg | Kalium: 1884mg | Fiber: 3g | Sukker: 6g | Vitamin C: 46mg | Calcium: 71mg | Jern: 28mg

Min anderillette-opskrift

At salte og krydre kødet og lade det trække og bagefter at koge det i fedt, er det, der hedder at confitere. Det er en konserveringsmetode, der gør, at kødet kan holde sig længere end ellers. Og anderilletten her kan da også holde sig i op til en hel måned – måske mere – når du opbevarer det på køl og sørger for ikke at kontaminere det med andre madvarer.

Anderilletten kan spises, så snart den er kølet af. Den kan spises som forret eller frokost. Anderillette smager godt på et stykke rugbrød – gerne ristet – eller i en sandwich sammen med syltede agurker.

Hurtig anderillette

Jeg kan også godt finde på at lave anderillette af rester fra juleanden. Det tager ikke lige så lang tid, men det får heller ikke helt den intense smag, som når du confiterer andekødet.

Jeg bruger lidt af fonden, som bliver kogt op med laurbærblad, timian og peberkorn og derefter bliver siet. Kødet skærer eller river jeg strimler. Herefter rører jeg kød, fond og fedt sammen med forskellige krydderier efter smag – persille, kapers, sennep og evt. salt – for da det ikke bliver kogt, bliver løg for skarpe i smagen i blandingen. Vil du skyde endnu mere genveje, kan du købe confiteret andelår eller -bryst på frost eller dåse. Findele det og blande det med andefond og -fedt, som også kan købes færdigt i assorterede dagligvarebutikker eller på nettet. Endelig kan du også købe anderillette fiks og færdig. Så bliver det da absolut ikke nemmere.

Sidst opdateret: 3. august 2024
Picture of Beate Grandahl

Beate Grandahl

Beate Grandahl, uddannet kostvejleder, ihærdig forkæmper for at stoppe madspild og vild med at kaste sig over nye opskrifter i køkkenet.
5 from 1 vote (1 rating without comment)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Se også disse opskrifter

Tilmeld nyhedsbrev

Deltag i december måneds lodtrækning til gavekort på 1000 kroner til Butik TusindTanker.dk

Når du udfylder formularen, giver du samtykke til at modtage markedsføringsmateriale fra HurtigMums.dk. Du kan altid afmelde dig igen. Privatlivspoltik.