Verdens bedste brownies

Brownies stammer fra USA. ”Ja, det er da indlysende”, tænker du nok. Det høres da på navnet. Men vi har masser af ord, som lyder amerikanske eller engelske uden at være det. Pickles f.eks. Det er godt nok engelsk, men det vi forstår ved pickles, er bestemt ikke, hvad englænderne forstår ved pickles. Men altså med hensyn til brownies, der er vi enige med amerikanerne.

Men er brownies ikke bare det samme som en hvilken som helst anden chokoladekage? Udseendemæssigt kan de små kager og en chokoladekage godt minde om hinanden. Men ellers nej! Brownies er mere intense i smagen og har en tættere, mere svampet konsistens. Den er blød indeni og sprød udenpå.

Ofte bliver brownies betegnet som en dessert mere end som en kage. Og så er brownies ALTID en firkantet kage, der skæres i kvadratiske stykker.

Opskrift på verdens bedste brownies

Lidt længere nede på siden er der også en opskrift på brownies uden æg og mælk.

verdens bedste brownies

Verdens bedste, amerikanske brownies med hassel- eller valnødder

5 fra 4 stemmer
Forb. tid: 20 minutter
Tilb. tid: 1 time
Ret: Dessert
Køkken: Amerikansk
Keyword: Kage
Antal: 18 Stykker
Kalorier: 314kcal
Forfatter: Beate Grandahl
Jeg er ikke sikker på, at der SKAL nødder i amerikanske brownies. Jeg er heller ikke helt sikker på, at der SKAL glasur på amerikanske brownies. Og jeg kan selvfølgelig heller ikke skrive under på, at det er verdens bedste, men jeg er sikker på, at det er de bedste brownies, jeg har smagt. Og dem får du opskriften på herunder. 16-20 stk.

Ingredienser

  • 250 g mørk chokolade – med mindst 50 % kakao
  • 200 g smør – stuetemperatur
  • 150 g rørsukker – kan erstattes af almindeligt sukker
  • 120 g sukker
  • 70 g sirup
  • 4 æg
  • 200 g hvedemel
  • 30 g kakaopulver
  • 100 g hakkede hassel- eller valnøddekerner

Sådan gør du

  • Hak chokoladen, og kom den i en gryde sammen med smør, rørsukker, sukker og sirup, og lad det smelte ved svag varme.
  • Tilsæt de hakkede hassel- eller valnøddekerner.
  • Lad blandingen afkøle i ca. 10 minutter, til det er fingervarmt (37° C).
  • Tænd ovnen på 180° C, ikke varmluft.
  • Kom æg, mel og kakaopulver i gryden, og rør det godt sammen.
  • Beklæd en mindre bradepande med bagepapir.
  • Hæld dejen i bradepanden, og bag kagen i 25-30 minutter, til den er gennembagt. Den må endelig ikke få for meget. Den skal stadig være svampet/klæbende indeni. Prøv at prikke i den med en kødnål eller lignende. Der skal helst stadig hænge lidt dej på nålen.
  • Lad kagen afkøle i bradepanden.
  • Skær kagen i 16-20 stykker, og servér.

Noter

Tip I: Kan du ikke tåle nødder, kan de udelades.
Tip II: Hvis du synes det er besværligt at beklæde din bradepande med bagepapir, kan du i stedet for smøre den med smør. Eller du kan anskaffe dig en bradepande med løs bund – altså en firkantet springform. Åbn formen, og læg et passende stykke bagepapir i bunden, luk randen på, så bagepapiret holdes fast, og smør randen med smør.

Nutrition

Kalorier: 314kcal | Kulhydrat: 37g | Protein: 4g | Fedt: 19g | Mættet fedt: 9g | Flerumættet fedtsyre: 3g | Enkeltumættet fedtsyre: 5g | Transfedtsyre: 1g | Kolesterol: 60mg | Natrium: 99mg | Kalium: 119mg | Fiber: 2g | Sukker: 25g | Vitamin C: 1mg | Calcium: 21mg | Jern: 1mg

Brownies med glasur

Chokolade er godt – mere chokolade er bedre. Og hvis du vil have mere chokolade, kan du lave en lækker chokoladeglasur og pynte dine brownies med. Det skal selvfølgelig gøres, inden kagen skæres i stykker.

Smelt 25 g smør, og tilsæt 200 g mørk kogechokolade brækket eller skåret i mindre stykker og ½ dl piskefløde. Lad det hele smelte sammen ved svag varme og under omrøring. Kan du lide et lille tvist, så smag til med ½-1 spsk. stødt, mild chilipeber.

Hæld glasuren over kagen, når kagen er kold. Og lad glasuren køle af, så den bliver fast.

Opskrift på brownies uden æg og mælk

brownies uden æg og mælk

Brownies uden æg og mælk

5 fra 1 stemme
Forb. tid: 20 minutter
Tilb. tid: 1 time
Ret: Dessert, Vegansk
Keyword: Kage
Antal: 18 Stykker
Kalorier: 164kcal
Forfatter: Beate Grandahl
Jeg har sagt det før, og jeg siger det gerne igen. Selvom du ikke kan tåle mælk, eller hvis du er veganer, så skal du ikke gå ned på chokolade – heller ikke på chokoladekager eller brownies. Og brownies kan selvfølgelig også laves uden æg og mælk.

Ingredienser

  • 200 g vegansk chokolade
  • 140 g hvedemel
  • 20 g kakaopulver
  • 180 g sukker
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • ¾ dl neutral olie – f.eks. solsikkeolie
  • dl mandeldrik

Sådan gør du

  • Bræk chokoladen i mindre stykker, og smelt den over vandbad.
  • Bland de tørre ingredienser – mel, kakao, sukker og vaniljesukker.
  • Tilsæt smeltet chokolade, olie og mandeldrik.
  • Tænd ovnen på 180° C, ikke varmluft, og fortsæt fra punkt 7. til 9. i opskriften længere oppe på siden.

Nutrition

Kalorier: 164kcal | Kulhydrat: 23g | Protein: 2g | Fedt: 8g | Mættet fedt: 3g | Flerumættet fedtsyre: 1g | Enkeltumættet fedtsyre: 3g | Transfedtsyre: 1g | Natrium: 19mg | Kalium: 25mg | Fiber: 1g | Sukker: 15g | Calcium: 34mg | Jern: 1mg

Er brownies fryseegnede?

Brownies kan holde sig lækre i et par dage eller tre, hvis du pakker dem i husholdningsfilm og opbevarer dem ved stuetemperatur. Hvis du ved, du ikke skal spise hele kagen samme dag, holder kagen sig bedre blød og svampet, hvis du venter med at skære den ud, end hvis du skærer alle stykkerne med det samme.

verdens bedste brownies

Du kan også fryse dem. Skær dem ud, og frys dem ned med mad- eller bagepapir imellem, så er det nemt at tage det antal op af fryseren, som du skal bruge.

Er dine brownies blevet lidt tørre i kanten, og har du ikke nået at få dem pakket og lagt i fryseren, så er de fortrinlige at bruge i romkugler.

amerikanske brownies

Kommentarer?

Så endelig skriv dem nedenfor og giv endelig også en anmeldelse på opskrifterne, når du har prøvet at lave dem.

Hvis du mener, at vores opskrift på brownies var anderledes, så er det ikke helt galt. Vores gamle opskrift har vi nemlig sendt videre til hjemmesiden farfarsmad.dk. Hvis du hellere vil bruge den opskrift, så kan du finde den her.

Galleri med forskellige varianter af brownies

Sidst opdateret: 19. april 2024
Picture of Beate Grandahl

Beate Grandahl

Beate Grandahl, uddannet kostvejleder, ihærdig forkæmper for at stoppe madspild og vild med at kaste sig over nye opskrifter i køkkenet.

2 Responses

  1. Hej Laust
    Vil gerne prøve din opskrift, men jeg vil gerne vide hvor stor en form du bruger, altså mål i cm.
    Mvh. Rikke

    1. Hej Rikke
      Det er mig, der har skrevet opskriften her, og den form jeg bruger, måler ca. 22 x 32 cm. Bruger du en, der er større, bliver browniene lidt fladere og skal muligvis have kortere tid i ovnen. Bruger du en der er mindre, bliver browniene lidt højere :p og skal muligvis have lidt længere tid i ovnen.
      De bedste hilsener
      Beate, HurtigMums

5 from 4 votes (4 ratings without comment)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Se også disse opskrifter

Tilmeld nyhedsbrev

Deltag i november måneds lodtrækning om ART fra SodaStream (værdi: 1109 kr)

Når du udfylder formularen, giver du samtykke til at modtage markedsføringsmateriale fra HurtigMums.dk. Du kan altid afmelde dig igen. Privatlivspoltik.