Hash browns

Hash browns opskrift: Hash browns er en lækker måde at tilberede kartofler på som en afveksling til kogte eller bagte kartofler. Og de kan serveres til alt andet, som du ville servere kartofler til – kogte som bagte – eller de kan spises som et mellemmåltid eller til frokost. Se min opskrift på hash browns længere nede på siden.

Hvad er hash browns? Det er der flere meninger om. Der er nogle, der mener, det er amerikanernes svar på de schweiziske røsti – aka rösti. Andre mener, at det er det samme som røsti, blot med et amerikaniseret navn. Hvad forskellen på hash browns og røsti er – hvis der er nogen – findes der også flere meninger om. Nogle mener, at røsti laves uden bindemiddel (æg) og med løg, og det gør den amerikanske version ikke. Andre mener, at forskellen ligger i, at røsti steges hel på en pande og skæres ud som en kage efter tilberedning, mens hash browns tilberedes i portionsstørrelser. Så hvad det er, du får opskriften på herunder … tjah?

hash browns

Hash browns

Forb. tid: 15 minutter
Tilb. tid: 10 minutter
Samlet tid: 25 minutter
Ret: Tilbehør
Køkken: Amerikansk
Antal: 4 personer
Kalorier: 187kcal
Forfatter: Beate Grandahl
Men uanset hvad, så får du her min opskrift på den amerikanske variant. Der er både æg og løg i, og jeg kan faktisk også finde på at komme ost i, hvis jeg har en rest hakket eller revet ost.

Ingredienser

  • 800 g kogefaste kartofler
  • 1 løg
  • 2 spsk. olie
  • 1 æg
  • 2 spsk. hvedemel
  • Smør og olie til stegning
  • Salt og peber

Sådan gør du

  • Skrub kartoflerne, og pil løget.
  • Riv kartofler og løg på den grove side af rivejernet – du kan også hakke det let i minihakkeren, men så bliver resultatet lidt finere og knap så ensartet.
  • Skyl kartofler og løg, og lad det dryppe lidt af.
  • Pak kartofler og løg ind i et rent viskestykke, og pres så meget af saften ud af massen som muligt.
  • Kom massen over i en skål, og bland olie, æg og hvedemel i.
  • Krydr med salt og peber.
  • Smelt smørret på en pande, og tilsæt lidt olie, når smørret er ved at være smeltet.
  • Læg 3-4 klatter kartoffelmasse på panden med en ske, og pres dem lidt ned, så de bliver ca. 1 cm i tykkelsen.
  • Steg i fem minutters tid ved jævn middelvarme, til de er blevet gyldne og sprøde, og vend dem så, og steg igen fem minutters tid på den anden side.
  • Drys med salt og evt. lidt grønt, inden du serverer dine hash brwons varme.

Nutrition

Kalorier: 187kcal | Kulhydrat: 38g | Protein: 6g | Fedt: 2g | Mættet fedt: 0.4g | Flerumættet fedtsyre: 0.4g | Enkeltumættet fedtsyre: 1g | Transfedtsyre: 0.01g | Kolesterol: 41mg | Natrium: 29mg | Kalium: 898mg | Fiber: 5g | Sukker: 3g | Vitamin C: 41mg | Calcium: 37mg | Jern: 2mg
Har du prøvet opskriften Fortæl os om resultatet

Hvordan serveres hash browns?

Som nævnt kan du servere hash browns til stort set alt, som du vil servere kogte, stegte eller bagte kartofler til.

Men du kan også servere dem som en del af en tapas eller brunch. F.eks. med et spejlæg og stegt bacon på. Eller med en klat cremefraiche, røget laks, hakket rødløg eller radise og klippet purløg. Vil du servere dem til tapas eller brunch, vil jeg dog anbefale, at du laver dem noget mindre end dem på billedet.

Sidenote: Hvis du har noteret vi ikke har brugt hashbrown eller hash brown i ental, så er det fordi, at hash browns eller hashbrowns altid skal spises flere ad gangen. Ellers giver det ikke mening.

Sidst opdateret: 9. oktober 2023
Picture of Beate Grandahl

Beate Grandahl

Beate Grandahl, uddannet kostvejleder, ihærdig forkæmper for at stoppe madspild og vild med at kaste sig over nye opskrifter i køkkenet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Se også disse opskrifter