Indbagt kylling. Har du spist kinesisk buffet, har du med garanti fået indbagt kylling – og indbagt alt muligt andet. Kinesisk buffet består ud over suppe og diverse gryderetter nemlig ofte af forskellige elementer dyppet i dej og dybstegt i masser af olie. Det er ikke sådan en opskrift, du får her. Den er lavet i ovnen og er en noget større portion end de små buffetretter.
Men bortset fra det, så har kineserne fat i noget rigtigt. Indbagt mad smager bare lækkert, fordi du får det dér crispy fra dejen kombineret med – ja, hvad du nu har lyst til. For bortset fra for meget flydende, så kan du komme alt muligt ind i ”posen”. Væsker er ikke godt, det gør dejen blød.
Få endnu flere opskrifter, tips og tricks, og ikke mindst inspiration af vores super gode venner fra Gastrofun

Indbagt kylling – opskrift
Ingredienser
- 2-3 stegte kyllingebrystfileter – ca. 280 g i alt
- 1 kugle mozzarella
- 4 stykker filodej – 120 g i alt
- 4 spsk. creme fraiche eller græsk yoghurt
- 4 tsk. tørrede krydderurter estragon, rosmarin eller lignende
- 1 æg
- Salt og peber
Sådan gør du
- Tænd ovnen på 200° C.
- Skær kyllingekødet i store tern.
- Skær mozzarella i skiver.
- Fold hvert stykke filodej på midten to gange. Først den ene vej, så den anden vej, så de bliver kvadratiske – eller tæt på i hvert fald.
- Fordel kød og mozzarella på den ene halvdel af hvert stykke filodej.
- Kom 1 skefuld creme fraiche eller græsk yoghurt oven på, og drys med tørrede krydderurter, salt og peber.
- Pisk ægget sammen, og pensl kanterne med det.
- Fold den tomme halvdel ind over fyldet, og tryk kanterne godt sammen.
- Pensl pakkerne med æg, og sæt dem i ovnen i 12-15 minutter, til de har taget farve og er blevet sprøde.
Noter
Se også hvordan man laver en lækker clubsandwich med kylling
Næringsindhold pr. servering

Hvad er filodej?
Ingredienser
- 2½ dl mel
- 2½ spsk. olie
- 1¼ dl vand
- 1 spsk. hvid eddike
- 1 nip salt
Sådan gør du
- Bland alle ingredienserne sammen – hold lidt igen på melet, til du ser, om det hele skal bruges – og ælt det godt og grundigt igennem.
- Form dejen til en kugle, pak den ind i husholdningsfilm, og læg den på køl i en times tid.
- Rul dejen ud på et meldrysset bord i den tykkelse du ønsker.
- Filodej kan fryses.
Noter





