Når vi spiser kammuslinger, spiser vi faktisk kun lukkemusklen. Den som muslingen bruger til at lukke skallen op og i med. En kammusling er en muslingeart, som kan blive op til 15 cm i diameter. I handlen kan du købe både små og store udgaver.
Gå efter de store, hvis du vil grille eller stege dem, hvorimod de små er ganske udmærkede i f.eks. suppe. Du skal helst købe dem friske hos fiskehandleren, men de fås også frosne i nogle dagligvarebutikker.
Nogle af muslingerne har en lille ekstra muskel eller hinde, som skal fjernes, inden tilberedning, da den er meget hård og sej og fuldstændig uspiselig.
Muslingerne indeholder meget protein og meget lidt fedt, så de er et magert skaldyr og er således også perfekt til dig, der gerne vil holde vægten eller er på kur.
Få endnu mere inspiration af vores gode venner fra Gastrofun
Kammuslinger med pasta – opskrift
Ingredienser
- 4 spsk. olivenolie
- 2 store fed hvidløg
- 3 tsk. sukker
- 12 store kammuslinger
- 500 g pastaplader – evt. fuldkorn
- 2 skalotteløg
- 15 g smør
- 2 dl hvidvin
- 2-3 dl grøntsagsbouillon
- 1 spsk. hvedemel
- 2 tsk. dijonsennep
- 4 tomater – eller 16-20 cherrytomater
- Saft af 1 citron
- 2-3 spsk. grøn pesto
- Salt og peber
—–
Stærkt tilbud fundet af Laust fra HurtigMums.dk gennem PR
—–
Sådan gør du
- Rør olie, presset hvidløg og sukker sammen til en lage, og smag til med salt og peber.
- Vend kammuslingerne i lagen, lad dem ligge i lagen i ca. ½ time, og vend dem indimellem, så muslingerne kan blive gennemvædet fra alle sider.
- Kog pastapladerne i saltet vand, til de er møre – ca. 10 minutters tid i kogende vand.
- Pil, og hak imens skalotteløgene, og damp dem i smeltet smør i sovsegryden, til de er bløde og gennemsigtige – ca. 6-8 minutter.
- Tilsæt hvidvinen, og lad det koge ind til det halve.
- Tilsæt 1½-2 dl af bouillonen, og kog op.
- Rør eller ryst melet ud i ½ dl af den tiloversblevne bouillon til en jævning, og jævn løgsovsen.
- Kog sovsen igennem i ca. 10 minutter, til melsmagen er kogt væk. Spæd evt. op med mere bouillon, så du får en ikke for tyktflydende sovs.
- Smag til med sennep, salt og peber.
- Varm en grillpande op, så den er godt varm, og steg kammuslingerne ca. 1 minuts tid på hver side.
- Skær tomaterne i tern – eller kvarte, hvis du har valgt cherrytomater – og smag dem til med citronsaft, salt og peber.
- Portionsanret pasta, sovs, kammuslinger, tomatsalat og pesto.
Nutrition
—–
—–
Kammuslinger til forret eller hovedret
Retten her kan bruges som en forret – evt. med lidt mindre pasta og en kammusling mindre pr. person. Jeg plejer at servere den som hovedret med et stykke lunt flute – evt. smurt med lidt pesto – eller crostini til.