Kartoffelroulade

Kartoffelroulade er nok en lidt anderledes måde at få kartofler på, end de fleste af os er vant til. I hvert fald i hverdagen, hvor kartoflerne nok mest bliver serveret kogt, selvom der findes rigtig mange måder at servere kartofler på.

Det er egentlig lidt synd, at vi sværger til kogte kartofler, når der findes så mange andre måder at tilberede kartofler på. Ja, ja, jeg ved da godt, at kartoffelmos også tit står på den danske families middagsbord eller ovnstegte kartofler, og skal det være ekstra festligt bliver det måske til en bagt eller en hasselbackkartoffel.

Og selvom vi danskere er begyndt at spise mere pasta og ris, så har kartoflen ikke ladet sig udkonkurrere helt. Der er stadig mange – måske især i den ældre del af befolkningen – der ikke kan leve i ret mange dage uden kartofler (og sovs) til middagsmaden.

kartoffelroulade

Kartoffelroulade – opskrift

Kartoffelroulade kan sagtens serveres med sovs til, til de retter du normalt ville servere kartofler til. Hvad end du tænker mos, bagte eller kogte kartofler, så er kartoffelroulade en god erstatning. Og det er ikke svært at lave og varer ikke længere tid end de traditionelle kartoffeltilberedningsmetoder.

Det skal du bruge til kartoffelbunden til 4 personer

  • 600 g bagekartofler – det svarer til ca. 3 bagekartofler afhængig af størrelse
  • 1 stort æg
  • ½ dl piskefløde
  • Salt og peber

Sådan laver du kartoffelbunden

  1. Tænd ovnen på 200° C.
  2. Skræl kartoflerne, og riv dem groft.
  3. Pisk æg, fløde, salt (ca. 1 tsk.) og lidt friskkværnet peber sammen i en skål, og vend de revne kartofler i blandingen.
  4. Bred blandingen jævnt ud på en bageplade beklædt med bagepapir, så det bliver til en firkant med en tykkelse på ca. ½ cm.
  5. Bag bunden i ca. 25 minutter, til den er gylden.
  6. Vend bunden ud på et andet stykke bagepapir, og fjern det nu øverst liggende bagepapir.

Imens bunden bages, tilbereder du fyldet – kartoffelmosen.

Det skal du bruge til fyld

  • 300 g bagekartofler
  • 1/3 portion persillepesto
  • 30 g smør
  • 1/3 dl mælk
  • Salt

Sådan laver du kartoffelmosen

  1. Skræl kartoflerne, skær dem i små tern, og kog dem møre i vand uden tilsat salt.
  2. Mos de kogte kartofler, og bland pestoen i.
  3. Pisk herefter så meget smør og mælk i, at kartoffelmosen har en fast konsistens, den må endelig ikke blive for tynd.
  4. Smag kartoffelmosen til med salt.

Sådan færdiggør du kartoffelrouladerne

  1. Fordel kartoffelmosen på kartoffelbunden i et jævnt lag. Det skal ikke smøres helt ud til kanten foroven og forneden.
  2. Rul nu kartoffelbund med fyld sammen til en roulade.
  3. Rul bagepapiret fast omkring rouladen, og lad den hvile lidt, før du skærer den i ca. 3 cm tykke skiver.
  4. Varm de kartoffelrouladeskiverne i ovnen, så de kan blive serveret varme.

Tip: Har du problemer med at trække bagepapiret af den vendte kartoffelbund, så prøv at lægge et fugtigt viskestykke over, lige når bunden er taget ud af ovnen. Efter kort tid kan du trække bagepapiret af så let som ingenting.

 

Forberedelsestid: 15 minutter

Tilberedningstid: 25 minutter

Følg HurtigMums på de Sociale Medier!

Følg HurtigMums på de Sociale Medier!

pinterestinstagramyoutube

Sidst opdateret: 8. november 2022
Picture of Beate Grandahl

Beate Grandahl

Beate Grandahl, uddannet kostvejleder, ihærdig forkæmper for at stoppe madspild og vild med at kaste sig over nye opskrifter i køkkenet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Se også disse opskrifter

Tilmeld nyhedsbrev

Deltag i december måneds lodtrækning til gavekort på 1000 kroner til Butik TusindTanker.dk

Når du udfylder formularen, giver du samtykke til at modtage markedsføringsmateriale fra HurtigMums.dk. Du kan altid afmelde dig igen. Privatlivspoltik.