Espresso Martini – en skøn kaffecocktail, der passer perfekt til desserten 

Sidst opdateret: 23. marts 2024
Gå til opskrift Udskriv
Madskribent Laust Kehlet

Opskrift på Espresso Martini

Espresso Martini

Espresso Martini opskrift

5 fra 1 stemme
Ret: Cocktails
Antal: 1 person(er)
Kalorier: 21kcal
Forfatter: Laust Kehlet

Ingredienser

  • 3 cl Vodka
  • 3 cl Kahlua
  • 3 cl Espresso
  • 1 cl Sukkersirup
lodtrækning

Sådan gør du

  • Isterninger blandes med de øvrige ingredienser i en shaker, som rystes hårdt. Det er vigtigt, at du shaker hårdt og kraftigt i 20-30 sekunder til at shakeren er iskold udenpå for at danne den perfekte skum.
  • Sigt derefter de shakede ingredienser ned i et martiniglas.
  • Læg tre kaffebønner på toppen af skummet som pynt.

Nutrition

Kalorier: 21kcal | Kulhydrat: 2g | Fedt: 0.02g | Natrium: 1mg | Kalium: 3mg | Sukker: 2g | Vitamin C: 0.01mg | Calcium: 0.1mg

Lidt om verdens bedste Espresso Martini opskrift

Espresso Martini er en cremet kaffedrink, som passer perfekt til desserten og kvikker dig lidt op til at komme i den rette feststemning. Den har en dejlig sød smag fra kaffelikøren Kahlúa og den let bitre smag fra kraftig kaffe. Cocktailen er af yngre dato, og har faktisk kun eksisteret siden 80’erne, men den er blevet en favorit hos mange. 

Gode tips til din Espresso Martini

Sørg for at kaffen er friskbrygget, men lad den køle lidt ned, før du shaker den med isterninger. 

Vi anbefaler, at du bruger en god kaffe og ikke bare den sædvanlige instantkaffe, du bruger til dagligt. Hvis du har en espressomaskine, så bliver den klart bedst med espresso. Det er også vigtigt, at du vælger en kvalitetsvodka, da vodkaen er den bærende spiritus i cocktailen. 

Du kan eksperimentere lidt med mængden af sukkersirup, alt efter hvor sød du godt kan lide din Espresso Martini. Du kan købe sukkersirup i større supermarkeder, men du kan også nemt lave det selv. Sukkersirup laves ved at koge 1 dl vand med 1 dl sukker til sukkeret er smeltet. Køl det af, og så er det klar til brug. 

På toppen af Espresso Martini finder du altid tre kaffebønner, som faktisk repræsenterer sundhed, lykke og velstand ifølge italiensk tradition. 

Espresso Martini er opfundet for at “fucke dig op” 

Selvom cocktailen har “Martini” i sit navn, så er der intet Martini i drinken. Den har fået navnet, fordi den altid bliver serveret i et elegant martiniglas. 

Cocktailen er opfundet af den britiske bartender Dick Bradsell i 1983, da en kendt model kom ind på baren, han arbejdede på. Hun var træt efter en lang uge med fotoshoots, men ville feste, og bad derfor om en drink, der kunne “wake her up, then fuck her up.” I baren stod der en kaffemaskine, som gav Bradshell idéen til at blande kaffe med vodka, som var den foretrukne spiritus blandt britiske klubgæster i 80’erne. Modellen skulle angiveligt være en verdenskendt model, men Dick Bradshell har aldrig afsløret hendes navn. 

Tilføj forskellige slags sirupper 

Du kan nemt lave forskellige variationer af Espresso Martini ved at tilføje forskellige slags sirup. 

Prøv for eksempel at bytte sukkersiruppen ud med vaniljesirup, chokoladesirup, appelsinsirup eller kanelsirup. Alle sammen versioner, der smager skønt, og som gør cocktailen lidt anderledes og mere fyldig, frugtig eller krydret, end du før har smagt den. 

Vild med kaffe drinks?

Hvis du godt kan lide kaffe drinks men vil prøve en varm drink til en kold dag skal du prøve vores opskrift på en Irish Coffee. Der er ikke noget bedre på en kold vinterdag end en god kop Irish Coffee, hvor du hælder den varme kaffe  gennem koldt flødeskum og tilføjer whisky og sød, brun farin. 

5 from 1 vote (1 rating without comment)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Temaartikler fra HurtigMums

Tilmeld nyhedsbrev

Deltag i december måneds lodtrækning til gavekort på 1000 kroner til Butik TusindTanker.dk

Når du udfylder formularen, giver du samtykke til at modtage markedsføringsmateriale fra HurtigMums.dk. Du kan altid afmelde dig igen. Privatlivspoltik.