Fufu – også kaldet foofoo, fufuo og foufou – er en basisfødevare i mange områder i Afrika. Den serveres til suppe og bruges til at suge suppen op med, hvorefter den naturligvis spises. De spiser det dagligt, og det mætter da også fantastisk.
Fufu er en stivelsesholdig fødevare, for den laves normalt kassava, yams, melbanan eller andre råvarer, som ikke er så nemme at komme i nærheden af herhjemme, med mindre du har en afrikansk købmand i nabolaget.
Fufu – opskrift
Ingredienser
- 1 kg kartofler
- 1 tsk. smør
- Salt og peber
Sådan gør du
- Skræl kartoflerne, og kog dem møre i usaltet vand – ca. 20 minutter.
- Hæld vandet fra kartoflerne, og lad dem dampe tørre.
- Mos kartoflerne og bland med smør samt lidt salt og peber.
- ”Slå” blandingen med en træske til den bliver en elastisk og blank dej.
- Rul dejen til kugler – det gøres nemmest, hvis du dypper dine hænder i koldt vand.
- Nu kan du servere fufu.
Nogle bruger søde kartofler, som yams jo også er, men den afrikanske yams er anderledes end den søde kartoffel, vi køber herhjemme.
Du kan servere retten til kødsovs og lignende retter. Retter med findelt kød og sovs. Retter som du normalt ville servere kartoffelmos til.
Du kan også servere retten til grøntsagssuppe eller en anden blendet suppe i stedet for brød.
Hvis det skal være rigtig afrikansk, så spiser du selvfølgelig med fingrene ved at dyppe fufu i kødsovsen eller suppen, og på den måde fange kød og sovs eller suppe. Du kan også se flere afrikanske retter her. Afrika er ikke et glemt kontinent, når det kommer til mad, men det er stadig meget uudforsket og udover retter som samosa og shakshuka, så er der ikke så mange kendte afrikanske retter.
6 Responses
Hej – du kan købe fufu mel i slagelse bazar.
mvh T 🙂
Hej Tanja.
Tak for info. 🙂
De bedste hilsner
Beate, HurtigMums
Det her er på ingen måde en opskrift på fufu. Det er derimod ret så misvisende. Man kan købe fufu mel eller yam/cassava i næsten alle udenlandske grønthandlere – og dermed lave rigtig fufu.
Roseline jeg synes den her kommentar er fuldstændig uacceptabel fufu opskriften er fantastisk!!!
Hej allesammen jeg smagte fufu I går og det var absolut det bedste jeg nogensinde har smagt…. mummelumme mums
Hilsen jeres dejlige Bosman
Ikke for at være lyseslukker men enlig bare kartoffelmos, tog hundrede år at gøre blank,
Skulle bruge det i skolen men det blev virkelig dårligt så ved ikke om jeg vil servere det i skolen.