Teriyaki kylling er er kyllingekød marineret i teriyaki sauce og derefter stegt eller grillet. Det smager superlækkert, hvad enten du køber dig til teriyaki saucen eller laver den selv. Se opskriften på teriyaki kylling.Teriyaki sauce smager godt sammen med meget andet end kylling – f.eks. ovnbagt eller stegt laks eller mørbrad. Faktisk er det kun fantasien, der sætter grænsen for, hvad du kan marinere eller glasere med den alsidige teriyaki sauce.
Opskrift på teriyaki kylling
Teriyaki kylling
Ingredienser
Ingredienser til teriyaki sauce
- 1½ cm frisk ingefær eller ½ tsk. stødt ingefær
- 2 fed hvidløg
- 1 dl sojasauce eller tamari
- 3 spsk. mirin eller riseddike
- 4 dl vand
- 85 g brun farin
- 1 spsk. sesamolie
- 3 spsk. majsstivelse udrørt i lidt koldt vand
Ingredienser til teriyaki kylling
- 500 g kyllingebrystfilet
- Lidt olie til stegning
- Sesamfrø
- Salt og peber
Sådan gør du
- Skræl og hak ingefæren fint, hvis du bruger frisk ingefær – hakning kan foregå i minihakker.
- Pil hvidløgsfeddene, og hak dem fint – evt. også i minihakker.
- Kom alle ingredienserne undtagen majsstivelsen i en gryde, og bring det i kog.
- Jævn med majsstivelsen, og lad det koge videre i 7-8 minutter.
- Skær kyllingekødet i brede strimler.
- Bland kyllingestrimler og 2-2½ dl teriyaki sauce sammen i en skål, og sæt det til side i et kvarters tid.
- Varm lidt olie på en stegepande – evt. sesamolie – og steg kyllingekødet på alle sider.
- Steg til kødet er gennemstegt – uden at blive tørt – og flot i farven.
- Drys med sesamfrø, og servér med resten af teriyaki saucen.
Noter
Tip II: Du kan også bruge kyllingelår eller -vinger til teriyaki kylling. Lårene skal dog have væsentligt længere tid, og det kan være en god idé at både lår og vinger tilberedes i ovnen i stedet for i stegepande. Dels fordi det kan være svært at få lårene gennemstegte på panden, uden at de branker, og dels fordi vingerne kan være svære at få brune på alle sider og i alle kringelkroge.
Nutrition
Hvad serverer du til teriyaki kylling?
Teriyaki kylling serveres ofte med kogte ris. På billedet er retten serveret med både kogte ris og edamamebønner. Bønnerne smider du bare ned til risene, når der er 5 minutters tid tilbage af risenes tilberedningstid. Du kan også bruge grøntsager, som f.eks. broccoli, i stedet for edamamebønner.
Derudover kan du også servere kyllingen med f.eks. blomkålsris. Eller du kan servere en salat til eller komme kyllingen i en salat. Rester er også gode at bruge i en kyllingesalat.