Vinaigrette

Vinaigrette er en dressing eller sauce (som regel kold). Den kaldes også for fransk dressing eller olie-eddike-dressing. Sidstnævnte fordi den basalt set består af olie og eddike – eller en anden syre – der tilsættes krydderier og/eller andre smagsgivere. Det er en dressing, du bare bør kunne lave, for den passer til stort set alt fra en simpel grøn salat til østers.

.

Bruger du 3-4 dele olie til 1 del eddike, går du ikke helt galt i byen, men der er et utal af forskellige opskrifter på vinaigrette. Lige fra hvilken eddike og hvilken olie, der bruges, til hvordan den piskes, rystes eller blendes sammen.

-->

Vinaigrette

Klassisk, fransk vinaigrette – dressing til salat

Vinaigrette kommer fra det franske køkken. Den serveres til en enkel grøn salat bestående af f.eks. grove stykker romaine eller hovedsalat og intet andet. Den serveres efter hovedretten, så munden kan blive renset, inden måltidet afsluttes med ost eller en dessert.
5 fra 1 stemme
Samlet tid: 5 minutter
Sværhedsgrad: Nem
Antal: 4 personer
Forfatter: Beate Grandahl

Ingredienser

Sådan gør du

  • Pisk sennep, eddike og vand sammen, så de bliver helt fusioneret.
  • Tilsæt olien i en tynd stråle, lidt ad gangen, mens du pisker, til du har en ensartet dressing.
  • Smag til med salt og peber.

Dressingen kan bruges til tomatsalat, pastasalat, artiskokker, asparges, østers ja, stort set hvad som helst.

    -->-->-->-->

    Denne dressing kan også bruges som en basis-vinaigrette for andre dressinger. Smag den til med f.eks. friske, hakkede (valgfrie) krydderurter, knust hvidløg, kapers, hakkede løg, chili eller oliven. Det er dit valg.

    Vinaigrette med honning og sennep

    Jeg har altid lært, at olie skal tilsættes lidt ad gangen, mens der piskes – ligesom med mayonnaise. Men du kan faktisk og ryste din dressing sammen, som det gøres i denne opskrift, hvor dressingen har fået lidt sødme fra honning.

    Det skal du bruge

    • 2 tsk. dijonsennep
    • 2 spsk. citronsaft eller en god eddike
    • 4 spsk. olivenolie
    • 1 spsk. honning
    • Salt og peber

    Fremgangsmåde

    1. Kom alle ingredienserne (undtagen salt og peber) i et glas med skruelåg, og ryst grundigt. Ryst, ryst, ryst, til du har en samlet dressing.
    2. Smag til med salt og peber.

    Vinaigrette kan holde sig i køleskabet i en uges tid.

    Lun vinaigrette

    Du kan også lave en luns sauce, som minder om og smager som vinaigrette – den er det måske ikke helt, for der er ikke olie i, men det er i hvert fald, hvad vi kalder den her i huset. Den smager supergodt til stegt torsk eller grillet fisk.

    4 personer                                  15 minutter

    Indhold

    • 75 g smør
    • 50 g kapers
    • 2 spsk. sherryeddike
    • ¾ dl hønsefond/-bouillon
    • 1-2 hakkede skalotteløg
    • 100 g ristede bacontern
    • 2 spsk. hakket persille
    • Salt og peber

    Sådan gør du

    1. Brus smørret af i en lille gryde.
    2. Tilsæt kapers, eddike og hønsefond, og lad det hele simre i ca. 5 minutter.
    3. Smag til med salt og peber – vær varsom med saltet, hønsefond er salt i sig selv.
    4. Når saucen skal serveres, drysses med skalotteløg, bacontern og persille.

     

    Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    Opskrift Vurdering




    Se også disse opskrifter

    Cookie indstillinger
    Annonce