5 uundværlige køkkenmaskiner til hurtig madlavning

Dette er et sponsoreret indlæg

I en travl hverdag kan det ofte være svært at finde tid til at lave det hele fra bunden. De fleste forbinder nemlig madlavning med noget besværligt og tidskrævende, men sådan behøver det ikke nødvendigvis at være.

Med de rette køkkenmaskiner kan du lave lækker og sund mad på kort tid, og vælger du rigtigt sparer du også tid på rengøringen og oprydningen.

I denne artikel får du en kort introduktion til 5 af de bedste og mest uundværlige maskiner til køkkenet, så du kan lave god mad på kort tid.

Stavblender

Stavblenderen er det perfekte redskab når der skal blandes, blendes eller pureres i små mængder. Det kan være en enkelt smoothie til morgenmaden eller en varm suppe, som stavblenderen nemt klarer uden problemer. Fordelen ved en stavblender kontra en almindelig blender, er at den ikke kræver lige så meget rengøring. Typisk er det kun staven og selve kniven der skal renses under rindende vand med lidt opvaskemiddel, og dette er overstået på et par minutter. Den tager heller ikke lige så meget plads i skabet som en almindelig blender, så hvis pladsen er sparsom kan stavblenderen være en god stedfortræder for en blender.

stavblender

Disse stavblendere kan du med fordel gå efter:

Bamix stavblendere er generelt rigtig gode og nemme at holde rene, men også en smule kostbare. Brauns MultiQuick 3- og 7-serier er gode og billige alternativer, og de fås typisk i pakker med masser af tilbehør. Du kan læse mere om de forskellige stavblendere og hvordan de klarer sig hos Bomagasinet, som har en oversigt over de bedste stavblendere netop nu.

Blender

Blenderen har samme funktion som stavblenderen, men typisk er motoren kraftigere og du kan således lave større portioner på kortere tid. Blenderen fylder og støjer dog mere end en stavblender, og der er lidt mere oprydning og rengøring forbundet med at bruge blenderen. Her er der nemlig en hel beholder der skal vaskes, så det kræver en smule ekstra arbejde. Mange beholdere tåler dog at gå i opvaskemaskinen, så du kan med fordel overveje en model der kan dette.

Disse blendere kan du med fordel gå efter:

KitchenAid laver en god testvindende blender, der generelt får positive anmeldelser og fås i mange flotte farver. Skal det være billigt kan Wilfa BL-1200 også klare opgaven fint, hvis du kan leve med et mere neutralt design og et mindre fald i “lækkerheds”-følelsen.

Håndmixer

Hvis du synes livet er for kort til at piske flødeskum med et gammeldags piskeris, så er håndmixeren et rigtig godt redskab til køkkenet. Den kan desuden bruges til blanding af pandekage- og vaffeldej, samt flere typer kagedej. Køber du en lidt kraftigere model, kan de tilhørende dejkroge også sagtens bruges til æltning af små mængder bolledej. Det tager omtrent 30 sekunder at piske en flødeskum eller blande en pandekagedej, du undgår sved på panden og kan hurtigt blive klar med desserten eller fødselsdagslagkagen. Af den grund er håndmixeren en uundværlig lille hjælper.

Disse håndmixere kan du med fordel gå efter:

Bosch har i deres Styline-serie en række hæderlige håndmixere, som klarer sig rigtig godt i diverse tests. Den billigste udgave, MFQ4020, fås til kun cirka 300 kroner på nettet. Skal det være ekstra lækkert, laver KitchenAid også en god håndmixer til en pris der er cirka 4 gange så høj.

Foodprocessor

Engang var foodprocessoren allemandseje, men den var både pladskrævende og støjende. Nu er den imidlertid på vej tilbage, takket være flere madlavningsprogrammer hvor netop denne maskine anvendes. Foodprocessoren kræver en del plads i køkkenskabet, men kan både hakke, blande, røre, snitte og skære. Der medfølger typisk et større udvalg af roterende knive og rivejern, samt låg med åbning og en stopper der bruges når der skal snittes og hakkes. Foodprocessoren er perfekt når der skal fremstilles dressinger, salater og lignende, som typisk både kræver at ingredienser blandes, hakkes og blendes.

Disse foodprocessorer kan du med fordel gå efter:

KitchenAids foodprocessor klarer sig generelt godt i test, men koster til gengæld cirka 2.000 kroner på nettet. Det billige alternativ er OBH First Kitchen, som også klarer sig godt i test.

Røremaskine

Røremaskinen har kun de færreste stiftet bekendtskab med, men den er ikke desto mindre værd at nævne. Den er nemlig et must for dig der godt kunne tænke dig at lave hjemmebagt brød og rugbrød, men den kan også blande en større mængde kagedej, piske flødeskum og en masse andre ting. Og i modsætning til håndmixeren kan den passe sig selv, fordi dejkrogen og det resterende tilbehør er designet til selv at komme ud i kanterne og blande ingredienserne uden din hjælp. Det er for mange en dyr investering, og den kræver også rigtig god plads i køkkenskabet. Der findes dog en række billige modeller, som også er ganske gode.

røremaskine

Disse røremaskiner kan du med fordel gå efter:

Varimixer fra Bjørn Teddy er uden tvivl det bedste valg, hvis du er seriøs med din madlavning. Maskinen kan klare alt og laves af danske Wodschow & Co., der blandt andet også laver røremaskiner til bagerier og storkøkkener. Alternativt kan du vælge en billigere Kenwood-røremaskiner, da flere af disse også klarer sig godt i test. Du kan læse hvilke røremaskiner der anbefales lige her.

Patienthåndbogen: Derfor skal du spise sundt

Der er mange gode grunde til at spise sundt. Ikke nok med at du får mere overskud i hverdagen, så får du også et bedre immunsystem og mindsker risikoen for livsstilssygdomme. Det skriver Randi Tobberup, klinisk diætist, hos Patienthåndbogen.

Det kan derfor være en god idé at lægge kostvanerne om og fokusere mere på grøntsager, fuldkornsprodukter og magert kød, og med de rette køkkenredskaber kan du trylle selv de kedeligste ingredienser om til spændende og sund aftensmad på meget kort tid.

Picture of Betina

Betina

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Andre artikler fra HurtigMums