Frøsnapper er en strimmel butterdej, der er penslet med æg, drysset med blå birkes og sesamfrø og snoet, før den bages sprød ved 200 grader. Den tager fem minutter at lave og tyve minutter i ovnen – og du behøver kun én rulle færdig butterdej.
En frøsnapper er egentlig ”bare” en tebirkes, der er trukket lang og vredet rundt. Den fås – ligesom tebirkesen – med og uden remonce. En tebirkes kaldes i Jylland og på Fyn også en københavnerbirkes, mens en tebirkes uden remonce på Sjælland kaldes en jydebirkes. Måske foranlediget af jydernes sparsommelighed. Det sidste nye er, at frøsnapperne smøres med flødeost med krydderier.
Jeg har prøvet begge dele – hjemmelavet butterdej og den færdige rulle fra køledisken – og begge dele smager skønt. Der er en tilfredsstillelse ved at lave dejen selv fra bunden, men det er besværligt, så skal det gå hurtigt, vil jeg absolut anbefale den færdige dej. Få opskriften på frøsnappere herunder.
Ingredienser
- 1 rulle fersk butterdej eller en portion hjemmelavet butterdej
- 1 æg til pensling
- Blå birkes
- Sesamfrø
Sådan gør du
- Tænd ovnen på 200 °C almindelig over- og undervarme.
- Rul/fold dejen ud, så du har den korte led parallelt med bordkanten.
- Fold 1/3 af dejen nedefra op over den midterste tredjedel, og fold den sidste tredjedel oppefra ned over det foldede stykke, så dejen får tre lag og bliver en tredjedel af den oprindelige størrelse.
- Pensl med sammenpisket æg.
- Drys vandrette striber skiftevis med blå birkes og sesamfrø.
- Skær dejen i ca. 3 cm brede strimler, og sno dem så meget, som du synes – gerne en omgang mere, end du tror.
- Læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir, og bag dem i ca. 15-20 minutter, til de er gyldne også i snoningens fordybninger.
Noter
Sådan snor du en frøsnapper – trin for trin
Rækkefølgen er den samme hver gang: rul dejen ud, fold den i tre lag, pensl med æg, drys frøene i striber, skær i strimler og sno. Her er de seks trin i billeder.
Hvad er en frøsnapper?
En frøsnapper er et langt, smalt stykke bagværk, der er snoet om sin egen akse og drysset med frø. Den Danske Ordbog beskriver den som et ”langt, smalt stykke wienerbrød som er snoet på midten”, hvor de to halvdele er drysset med henholdsvis sorte birkes og sesamfrø.
I praksis møder du den i tre udgaver, og de er lige rigtige:
- Den søde fra bageren: wienerbrødsdej med remonce indeni og birkes og sesam ovenpå. Det er den, de fleste kender fra bagerdisken.
- Den salte hjemmelavede: butterdej smurt med pikantost eller flødeost med krydderier, snoet og drysset med frø. Det er den udgave, der har taget over på de danske madblogs.
- Den helt uden fyld: bare butterdej, æg og frø. Den er den hurtigste af dem alle, og det er den, du får opskriften på her.
Fælles for alle tre er snoningen og frøene. Uden dem er det bare en stang butterdej.
Hvorfor hedder det en frøsnapper?
Navnet er nyt, og det er lånt fra en drengefigur. Den Danske Ordbog daterer ordet til 1990 og peger på Ole Lund Kirkegaards Orla Frøsnapper som den sandsynlige inspiration – ham, de fleste kender fra filmen fra 1980. Bagværket har altså kun haft sit navn i godt en menneskealder, selv om selve bagværket er ældre.
Jeg har hørt, at det skulle være laboratoriechef Gunnar Schmidt fra Valsemøllen, der opfandt bagværket, og at hans datter Lene fandt på navnet efter Orla. Den historie kan jeg ikke dokumentere, men den passer godt med ordbogens datering – og den er i hvert fald sjovere end teorien om en fummelfingret bagerlærling med tømmermænd, der kom til at trække og vride i tebirkesene.
Hvad ”frø” angår, er der ingen tvivl: det er frøene på ydersiden, navnet handler om. Ikke frøer.
Hvorfor skal butterdejen foldes i tre lag?
Fordi de tre lag gør frøsnapperen luftigere, end hvis du bare ruller dejen ud i den bredde, den skal have. Butterdej hæver i lag, og hver gang du folder, fordobler du antallet af lag, der kan skille sig fra hinanden i ovnen.
Sådan gør du det: læg dejen med den korte led parallelt med bordkanten. Fold den nederste tredjedel op over den midterste, og fold så den øverste tredjedel ned over det hele. Nu er dejen en tredjedel så stor og tre gange så tyk – præcis som når du folder et brev, der skal i en kuvert.
Det er også derfor, du ikke skal rulle dejen ud igen bagefter. Trykker du lagene sammen, mister du det, foldningen lige har givet dig.
Sådan får du de to farver frø til at sno sig om hinanden
Hemmeligheden er, at frøene skal drysses i striber, ikke blandes. Drys vandrette striber skiftevis med blå birkes og sesamfrø hen over den penslede dej, så du har brede bånd af sort og hvidt ved siden af hinanden.
Når du bagefter skærer dejen i strimler på tværs af striberne og snor strimlen, vikler de to farver sig om hinanden i en spiral. Det er hele forskellen på en frøsnapper, der ligner en frøsnapper, og en, der bare er grå af blandede frø. Blander du frøene i skålen først, får du aldrig spiralen frem.
Og så et råd fra en, der har lavet fejlen: sno dem en gang mere, end du synes er nok. Mine på billedet kunne godt have tålt en ekstra omgang – de folder sig altid lidt ud igen i ovnen.
Hvor længe skal frøsnappere bage?
15-20 minutter ved 200 grader almindelig over- og undervarme, til de er gyldne hele vejen rundt. Bruger du varmluft, skal du sætte ovnen ned til 180 grader og begynde at kigge efter dem allerede efter 13 minutter.
| Ovn | Temperatur | Tid |
|---|---|---|
| Over- og undervarme | 200 °C | 15-20 minutter |
| Varmluft | 180 °C | 13-16 minutter |
| Direkte fra frost | 200 °C | 19-24 minutter |
Tiden svinger fra ovn til ovn, og den svinger også med, hvor tykke dine strimler er. Skærer du dem tre centimeter brede som i opskriften, holder tiderne i tabellen. Skærer du dem dobbelt så brede, skal du lægge fem minutter til – og de bliver mere bløde end sprøde.
Kig efter farven i snoningens fordybninger, ikke kun på toppen. Toppen bliver gylden først, fordi æggepenslingen sidder der, og en frøsnapper, der er gylden på toppen og bleg i folderne, er ikke færdig indeni.
Hvilket fyld kan du komme i frøsnappere?
Der er tre klassiske veje, og ingen af dem ændrer bagetiden. Fyldet skal ind, før du folder dejen, og du smører det kun på to tredjedele af dejen – den øverste tredjedel foldes ned over resten, så fyldet lukkes inde.
| Fyld | Sådan laver du det | Passer til |
|---|---|---|
| Remonce | Lige dele blødt smør og sukker rørt sammen | Den søde bagerudgave – som i en tebirkes |
| Pikantost eller flødeost med krydderier | Smøres direkte på af pakken | Snacks, tapasbord og til suppe |
| Intet fyld | Spring trinnet over | Morgenbordet – og et stykke smør |
Den sidste er den, jeg oftest laver. En frøsnapper uden fyld er en jydesnapper, og den skal egentlig ikke smøres – men en god skive smør kan nu kun gøre den bedre. De med fyld skal derimod spises, som de er.
Hvad er forskellen på en frøsnapper og en tebirkes?
Formen og dejen. En tebirkes er et firkantet stykke, en frøsnapper er en lang, snoet strimmel – og hvor tebirkesen næsten altid er wienerbrødsdej med remonce, laves frøsnapperen typisk af butterdej.
- Tebirkes: firkantet, wienerbrødsdej, remonce indeni, kun blå birkes ovenpå. Se min opskrift på tebirkes, hvis du vil lave dejen selv.
- Frøsnapper: lang og snoet, oftest butterdej, fyld er valgfrit, både birkes og sesam ovenpå.
Skal du bruge butterdejen til noget helt andet end morgenbrød, har jeg også en opskrift på butterdej med fyld, hvor pakkerne fyldes med linser og sød kartoffel.
Hvordan opbevarer du frøsnappere?
De skal spises samme dag – helst mens de stadig er lune. Butterdej bliver sej, når den ligger, og en frøsnapper fra i går er en anden og kedeligere kage end den, du tog ud af ovnen.
Skal du gemme dem alligevel, så læg dem i en pose eller kagedåse ved stuetemperatur og giv dem 3-4 minutter ved 180 grader, inden de skal på bordet. Så kommer sprødheden igen. De kan også fryses ubagte: skær og sno dem, læg dem på en bageplade i fryseren, og bag dem direkte fra frost med 3-4 minutter ekstra.
Hvad kan du servere frøsnappere til?
De hører hjemme i brødkurven, og de fungerer alle de steder, hvor der ellers ville stå boller. Til morgenbordet, til brunchen og som noget at rive i, mens suppen bliver færdig.
- Til morgenbordet: sammen med boller og kærnemælkshorn – de tre ting dækker både det søde og det tørre.
- Til kaffen: ved siden af en kringle eller nogle kanelsnegle, hvis der skal være noget med remonce på bordet.
- Til suppen: udgaven med pikantost i stedet for et stykke franskbrød. Den holder bedre til at blive dyppet.
Og skal der laves mange, så tag to ruller butterdej i stedet for én. De forsvinder hurtigere, end du regner med.
Ofte stillede spørgsmål om frøsnappere
Kan jeg bruge hjemmelavet butterdej? Ja, og den smager skønt. Rul den ud i samme tykkelse som en købt rulle – omkring tre millimeter – og behandl den præcis som i opskriften. Det er bare besværligt, og skal det gå hurtigt, tager jeg den færdige.
Hvorfor bliver mine frøsnappere ikke sprøde? Som regel fordi dejen har været for varm, da den kom i ovnen. Butterdej skal være kold, når den rammer varmen – det er smørret mellem lagene, der fordamper og skubber lagene fra hinanden. Har du nusset længe med snoningen, så sæt pladen ti minutter i køleskabet, inden den kommer i ovnen.
Kan man lave frøsnappere med remonce? Ja, og det er den klassiske bagerudgave. Rør lige dele blødt smør og sukker sammen, smør remoncen på to tredjedele af dejen, og fold som beskrevet ovenfor. Bagetiden er den samme.
Skal frøsnapperen pensles med æg eller vand? Æg. Vand får godt nok frøene til at sidde fast, men det er ægget, der giver den gyldne, blanke overflade. Et helt sammenpisket æg er rigeligt til en hel rulle butterdej – resten kan komme i røræggene.
