Bedstefars skæg

Bedstefars skæg – Jeg fik forleden en ubændig sukkertrang. En trang efter noget knasende, kvalmende, klæbrigt sødt! Den trang kommer over mig engang imellem – heldigvis ikke så tit – men jeg ved også hvad der kan stille denne trang.

.

Det er ikke så tit jeg at jeg bager kager. Ikke fordi jeg ikke kan, men bare fordi vi ikke er de store kagespisere her i familien – i hvert fald ikke den del af den som bestemmer om der skal bages eller ej. Men engang imellem finder jeg en opskrift med billede af en kage der ser så lækker ud at jeg gemmer opskriften til engang. Det er sådan Bedstefars skæg er blevet en del af vores familie.

Nem bradepandekage – opskrift på bedstefars skæg

Bedstefars skæg – bradepandekage – bliver nemlig lavet af ingredienser vi næsten altid har, og så er den nemt og hurtigt lavet. Jeg er i øvrigt engang blevet fortalt at navnet stammer fra den hvide aftegning man får på overlæben når man bider af kagen – nu bruger vi så teskeer – men om det er rigtigt ved jeg ikke.

bedstefars skæg

Bedstefars skæg opskrift

Samlet tid: 40 minutter
Antal: 4 personer
Forfatter: Beate Grandahl
Nå, tilbage til kagen. Bedstefars skæg er hverken en sund eller kaloriefattig kage. Men den kan slukke den heftigste sukkertrang efter blot et enkelt stykke.

Ingredienser

  • 125 g smør/margarine
  • 125 g sukker til kagen + 250 g sukker til marengsen
  • 4 æg
  • 2 dl hvedemel
  • 2 tsk. bagepulver
  • ½ dl mælk
  • Lidt smør – evt. flydende – til at smøre formen med
  • 5-6 spsk. marmelade eller syltetøj – jeg foretrækker marmelade og helst en rød en af slagsen for øjnenes skyld

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 175° C.
  • Rør smør og 125 g sukker sammen.
  • Tilsæt æggeblommerne – gem æggehviderne – én ad gangen, og rør imellem hver æggeblomme.
  • Bland mel og bagepulver, og vend det i dejen skiftevis med mælken.
  • Fyld dejen i en smurt bradepande (ca. 20 x 30 cm).
  • Sæt kagebunden i ovnen i 15 minutter.
  • Pisk imens æggehviderne helt stive.
  • Pisk herefter 1 dl af de resterende 250 g sukker i.
  • Vend til sidst det sidste sukker forsigtigt i marengsen.
  • Fordel marmeladen ud over kagebunden når de 15 minutter er gået.
  • Fordel dernæst marengsen ud over, og sæt kagen i ovnen igen i yderligere 15 minutter.
  • Lad kagen afkøle inden du skærer den i fine stykker og serverer den.
Har du prøvet opskriften Fortæl os om resultatet

[/et_pb_code][/et_pb_column][/et_pb_row]

Velbekomme!

Se også opskriften på amerikanske pandekager her.

Sidst opdateret: 23. marts 2024
Picture of Beate Grandahl

Beate Grandahl

Beate Grandahl, uddannet kostvejleder, ihærdig forkæmper for at stoppe madspild og vild med at kaste sig over nye opskrifter i køkkenet.

7 reaktioner

    1. Hej Lothokat
      Det var da superærgerligt for dig. Vi vil tage dit forslag til eftertanke.
      De bedste hilsner
      Beate, HurtigMums

  1. Som jeg ser set, er der sat en portion sukker af til bund og marengs-altså hver for sig, så der er vist ikke noget galt, andet end man ALTID skal læse HELE opskriften igennem, før man går igang.

    1. Hej Benedikte,

      Det kan ske for selv de bedste! Hvad gjorde du så med den omgang bedstefars skæg? 🙂

      Venlig hilsen,
      Pernille, HurtigMums

  2. Nem opskrift.

    Men jeg kan godt lide sprød marengs på toppen og det blev min desværre ikke????

    Kagen smager dejligt, men ønskes sprød marengs, så piskes alt sukkeret godt med æggehviderne til de er godt seje- det giver sprød marengs????

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Se også disse opskrifter