Biksemad – At man bikser/roder noget mad sammen har vel nok givet denne ret sit navn – biksemad. Det er en fantastisk måde at få brugt sine kødrester på – kogt som stegt, men kun én af delene, ikke blandet.
Retten blev tidligere også omtalt som Pyt i pande – sikkert fra det svenske Pyttipanna. Den væsentligste forskel på den danske biksemad og den svenske pyttipanna er størrelsen på kød og kartofler. Pyttipanna laves af små tern, biksemad er lidt mere skæve og ukurante i størrelsen.
Biksemad med spejlæg – opskrift
Ingredienser
- 600 g kartofler – evt. kogt i forvejen
- 500 g stegt eller kogt kød – okse svin, lam eller lignende
- 3 mellemstore løg
- Olie smør eller fedt til stegning
- Salt og peber
Sådan gør du
- Skær de kogte kartofler i mindre stykker.
- Skær kødet i stykker af nogenlunde samme størrelse.
- Hak løgene groft.
- Brun kartofler og løg, og tilsæt herefter kødet.
- Kom en klat smør ved og ”biks” det godt sammen.
- Smag til med salt og peber når det hele er varmet godt igennem.
--> -->
[/et_pb_section]
-->-->Servér biksemad med
- Spejlæg
- Syltede rødbeder
- HP-sauce, Worcestershiresauce eller engelsk sauce
- Rugbrød
- lidt grønt drys – bare for øjets skyld
Hvordan laver man Spejlæg?
Servér med spejlæg.
- Brug mellem 5-10 g smør pr. æg.
- Kom smørret på en varm pande, og skru ned til middelvarme.
- Kom æggene et ad gangen forsigtigt på panden når smørret er smeltet.
- Steg i 3-4 minutter ved lav varme til æggehviden er stivnet.
Biksemad med rå kartofler
Du kan godt lave biksemad med rå kartofler. Det tager lidt længere tid, men smager bedre og hvis du alligevel skal hen at koge kartoflerne først, så kan det være hip som hap.
Hvis du vil lave biksemad af rå kartofler, skal du starte med at brune de rå kartoffelstykker i fedtstoffet. Først når kartoflerne begynder at brune, tilsættes løgene, og når de så er brune, tilsættes kødet og en klat smør.
Biksemad i ovn
Du kan også med fordel tilberede biksemaden i ovnen – dette kan især være en fordel hvis du skal lave en rigtig stor portion. Bland kogte kartoffelstykker, løg og kød sammen i en bradepande og læg et par klatter smør ved, krydr med salt og peber.
Sæt det i ovnen ved et par hundrede grader i ca. 10 minutter, vend en enkelt gang eller to med en paletkniv.
Slå æggene ud oven på biksemaden, og varm videre i 5-10 minutter til æggehviden er fast.
Sådan øger du biksemaden
Skulle der dukke uventede gæster op, kan du nemt øge biksemaden ved at tilsætte flere kartofler eller andre rodfrugter.
Drik vin til
Og hvis du så serverer en god flaske vin til, så vil biksemaden blive et festmåltid. Det kan være lidt svært at anbefale en vin til biksemad da det afhænger meget af hvilket slags kød du har brugt og hvilken udskæring, men med en god Côtes-du-Rhône går du aldrig galt i byen.
En reaktion
DET VAR SKIDE LÆKKERT