Rejesalat

Cremet rejesalat, frisk i smagen og med det sprøde knæk fra rejerne. Uhm, det er lækkert. Okay, hvis rejerne har været i fryseren eller er købt i lage, så er der måske ikke lige så meget knæk i dem, som hvis de er nyfangede og friskpillede. Men det er nok de færreste af os, der har den mulighed. Men det betyder ikke, vi skal undvære.

Du kan sagtens bruge frosne, optøede rejer eller rejer i lage. Personligt foretrækker jeg de frosne, men det er smagssag.

Opskrift på hjemmelavet rejesalat med asparges

rejesalat

Hjemmelavet rejesalat med asparges – opskrift

Ingen anmeldelser
Forb. tid: 15 minutter
Samlet tid: 15 minutter
Ret: Forret, Salat, Tilbehør
Antal: 4 personer
Kalorier: 146kcal
Forfatter: Beate Grandahl
Jeg har haft en teenager – en TEENAGER! – på besøg, der ikke kunne lide rejer, som spiste denne salat. Så den må siges at være godkendt … eller også var hun bare sulten nok og gad ikke sortere rejerne fra.

Ingredienser

  • 200 g rejer – er de fra frost skal de være optøede og afdryppede, er de fra lage, skal de blot være afdryppede
  • 1 glas slikasparges 205 g, drænet vægt
  • 100 g ærter – er de fra frost skal de være optøede og afdryppede
  • 3-4 forårsløg
  • 1 bdt. dild
  • 4 spsk. hjemmelavet mayonnaise – der er ingen grund til ikke at lave den selv
  • 1 dl cremefraiche
  • 1 dl skyr
  • 1 økologisk citron
  • Salt og peber

Sådan gør du

  • Sæt rejer, slikasparges og evt. ærter til afdrypning.
  • Skær slikaspargeserne i ca. 2-3 cm lange stykker.
  • Fjern rod og det dårlige stykke af toppen på forårsløgene, og skær dem i tynde skiver.
  • Skyl og hak dilden (gem lidt af spidserne til pynt).
  • Bland mayonnaise, cremefraiche og skyr til en dressing, og smag den til med revet skal af citron samt salt og peber.
  • Vend rejer, slikasparges, ærter, forårsløg og dild i dressingen, og smag igen til med salt og peber og evt. citronsaft.

Noter

Rejesalaten kan spises, som den er – f.eks. som forret – med et stykke rustikt grydebrød til. Men du kan også komme den i en bagel eller i en croissant sammen med lidt snittet salat, som jeg har gjort på billedet.

Nutrition

Kalorier: 146kcal | Kulhydrat: 9g | Protein: 15g | Fedt: 6g | Mættet fedt: 3g | Flerumættet fedtsyre: 1g | Enkeltumættet fedtsyre: 1g | Transfedtsyre: 1g | Kolesterol: 97mg | Natrium: 86mg | Kalium: 332mg | Fiber: 3g | Sukker: 4g | Vitamin C: 27mg | Calcium: 106mg | Jern: 1mg

Rejesalat med avocado

En anderledes måde at servere rejesalaten på er med avocado i tern, hele, lynstegte, grønne asparges, små, kogte kartofler, lidt plukket, grøn salat og tynde rødløgsbåde. Anret det hele i spredte portioner på en tallerkener eller på et fad, og top med rejesalaten – ligeledes i spredte portioner.

Sådan koger du rejer

Har du været så heldig at få fat i friske rejer, så skal de selvfølge koges og pilles, før du kan bruge dem. Der er et stort svind, når du selv piller rejer. Så skal du have 200 g pillede rejer ud af det, skal du regne med, at du skal have ca. 600 g friske rejer.

  1. Kog dem i ca. 1½ l vand, tilsat 1 spsk. salt, ½ tsk. sukker og en lille håndfuld dild. Vandet skal være spilkogende, inden du kommer rejerne i.
  2. Lad vandet komme i kog igen, og kog, indtil rejerne har skiftet farve.
  3. Tag gryden af varmen, og lad rejerne trække 5-10 minutter i kogevandet.
  4. Lad rejerne køle lidt af, før du piller dem.
Sidst opdateret: 27. marts 2024
Picture of Beate Grandahl

Beate Grandahl

Beate Grandahl, uddannet kostvejleder, ihærdig forkæmper for at stoppe madspild og vild med at kaste sig over nye opskrifter i køkkenet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Se også disse opskrifter

Tilmeld nyhedsbrev

Deltag i december måneds lodtrækning til gavekort på 1000 kroner til Butik TusindTanker.dk

Når du udfylder formularen, giver du samtykke til at modtage markedsføringsmateriale fra HurtigMums.dk. Du kan altid afmelde dig igen. Privatlivspoltik.