Squashkage med ostecreme

Squashkage med ostecreme – Jeg elsker at eksperimentere, men mest når det udmunder i et vellykket resultat som med denne squashkage med ostecreme. Jeg havde fået ny ovn, og den skulle helst afprøves med det samme, uden at jeg skulle ud at købe ind først, så hvad mon jeg havde hjemme?

Squash er bestemt ikke en af mine favorit-ingredienser, men i kage … mums. Smagen bliver bare helt anderledes. Det er lidt ligesom med ansjoser – altså de skal ikke i kagen, men jeg bryder mig ikke om dem sådan i hel tilstand, men i salsa verde eller i vitello tonnato, kan de bare ikke undværes. Og det kan squash altså heller ikke i en squashkage – selvsagt.

Men hvad er så logikken i, at jeg havde en squash i køleskabet lige netop den dag, når jeg nu ikke bryder mig om squash. Jo, ser du, jeg modtager en grøntsagskasse hver 14. dag, og det sker, der er noget i, som jeg ALDRIG selv ville købe. Men nu var den der, og så skulle den bruges fornuftigt. Tre fluer med et smæk:

  • Jeg fik afprøvet min nye ovn
  • Jeg fik brugt min squash
  • Jeg fik lækker kage til aftenkaffen
Squashkage

Squashkage med ostecreme opskrift

Men jeg havde ikke nok squash – tænk, at jeg nogensinde skulle komme ud i den situation … Nå, men gulerødder havde jeg. Så derfor lavede jeg denne kage med en squash-bund foroven og en gulerodsbund forneden – og det kunne lige så godt havde været omvendt.
5 fra 1 stemme
Ret: Dessert, Kage
Forb. tid: 20 minutter
Tilb. tid: 30 minutter
Samlet tid: 50 minutter
Sværhedsgrad: Nem
Antal: 8-10 personer
Antal: 8 personer
Kalorier: 680kcal
Forfatter: Pernille
Foreslået udstyr
  • Springform str. Ø 21 cm

Ingredienser

  • 175 g squash
  • 175 g gulerod
  • 250 g muscovadosukker
  • 4 æg
  • 100 g smør
  • 325 g mel
  • 3 tsk. stødt kanel
  • ½ tsk. salt
  • 2 tsk. vaniljepulver
  • 2 tsk. bagepulver
  • 1 tsk. natron
  • Lidt olie til at pensle formen e med

Ostecremen

  • 150 g flormelis
  • 125 g blødt smør
  • 200 g flødeost naturel
  • 2 tsk. vaniljepulver
  • 1 spsk. valnøddekerner eller anden pynt

Sådan gør du

  • Riv squash i én skål, og gulerødder i en anden.
    175 g squash, 175 g gulerod
  • Pisk muscovadosukker, æg og smør sammen, bliv ved med at piske til sukkerkornene er opløst, og smørret udrørt.
    250 g muscovadosukker, 4 æg, 100 g smør
  • Tilsæt mel, kanel, salt, vaniljepulver, bagepulver og natron, og bland det hele grundigt sammen til en dej.
    325 g mel, 3 tsk. stødt kanel, ½ tsk. salt, 2 tsk. vaniljepulver, 2 tsk. bagepulver, 1 tsk. natron
  • Del dejen i to lige store portioner, og kom revet squash i den ene, og revet gulerod i den anden.
    175 g squash, 175 g gulerod
  • Pensl to springforme med olie, og kom hver portion dej i hver sin springform.
    Lidt olie til at pensle formen
  • Sæt bundene i en 190° varm ovn (varmluft) i ca. 30 minutter, eller til de er gennembagte.
  • Lad bundene køle en smule af, før de tages ud af formene, og lad dem køle helt af på en rist. De skal være HELT kolde, før ostecremen kommes på, ellers smelter den.
  • Rør flormelis, smør, flødeost og vaniljepulver sammen til en ostecreme.
    150 g flormelis, 200 g flødeost naturel, 2 tsk. vaniljepulver, 125 g blødt smør
  • Skær evt. ”toppen” af den ene bund, hvis den er blevet lidt ”rund”.
  • Smør noget af ostecremen på den flade bund – frås gerne, der er rigeligt ostecreme – læg den anden bund oven på, og smør også den med ostecreme.
  • Drys lidt valnøddekerner over.
    1 spsk. valnøddekerner eller anden pynt

Noter

Laver du kagen kun med squash, behøver du ikke dele den, og du behøver kun én springform. Kagen skal så have ca. 10-15 minutter længere tid i ovnen

Næringsindhold pr. servering

Kalorier: 680kcal | Kulhydrat: 87g | Protein: 9g | Fedt: 34g | Mættet fedt: 20g | Flerumættet fedtsyre: 2g | Enkeltumættet fedtsyre: 9g | Transfedtsyre: 1g | Kolesterol: 168mg | Natrium: 401mg | Kalium: 304mg | Fiber: 2g | Sukker: 51g | Vitamin C: 6mg | Calcium: 112mg | Jern: 3mg

Se også vores lækre opskrifter på æblekage og rabarberkage her.

Pernille

Pernille

hønsekødssuppe
HurtigMums Opskrifter

Hønsekødssuppe

Hønsekødssuppe er suppe kogt på en suppehøne eller en kylling og nogle kraftben. Suppe ikke noget, der behøver at koge hele dagen, men en hønsekødssuppe

Læs mere »
carnitas
HurtigMums Opskrifter

Carnitas

Carnitas hører til i det mexicanske køkken og betyder egentlig bare ’småt kød’. Det fremstilles ved at lade svinekød simre ved svag varme i tre

Læs mere »
pulled beef
HurtigMums Opskrifter

Pulled beef

Pulled beef, synes jeg, er gæstemad. Det smager vanvittigt lækkert, og det er så mørt, så selv oldefar kan tygge det med de forlorne bisser.

Læs mere »
napoleonshatte
HurtigMums Opskrifter

Napoleonshatte

Napoleonshatte er danske konditorkager, som er formede som Napoleons trekantede hat med bred, ombukket skygge. De er lavet af mørdej, der er fyldt med marcipan

Læs mere »
Crepes Suzette
Dessert

Crepes Suzette

Crepe er fransk for pandekage, Suzette er et pigenavn. Så crepes Suzette er altså Suzettes pandekager. Oprindeligt er det pandekager, der er smagt til med

Læs mere »
Cookie indstillinger
Annonce