Stegt spidskål – det skal du prøve! Spidskål har trukket det lod i danskernes madvaner at blive brugt stort set som hvidkål. Det vil sige stuvet eller i salater. Og det er lidt synd – eller, det smager jo også godt, men spidskål kan bare så meget andet. Også fordi det ikke er så stort, andet end at et helt hoved sagtens kan spises af 2-4 personer – som hovedbestanddel i en ret eller som tilbehør.

Stegt spidskål serverer jeg normalt som tilbehør. Det smager skønt til f.eks. stegt fisk, kylling eller kød. Men du kan også servere noget mere mættende til det stegte spidskål – f.eks. stegt bacon, croutoner, hakkede hasselnøddekerner, hummerkød og så en lækker dildsauce til a la maskeret blomkål, så har du en lille, selvstændig ret.

Stegt spidskål opskrift

Her får du opskriften på stegt spidskål serveret som tilbehør. Hvis du laver den som hovedret så kan du godt halvere antallet af personer, som de her ingredienser dækker til!

Antal personer:
4

Tid i alt:
20M

Sværhedsgrad:
Nem

Ingredienser til stegt spidskål

  • 1 spidskål
  • 3 spsk. god olivenolie
  • 30 g smør
  • 1 stort skalotteløg
  • 1 lille bdt. frisk estragon
  • ½-1 citron – af den gode, økologiske slags, så du kan bruge skallen med god samvittighed
  • Salt og peber

Sådan laver du stegt spidskål

  1. Fjern de yderste grimme blade, og skær det nederste af stokken af spidskålen.
  2. Skyl spidskålen, og skær den i kvarter ved at skære den midt over på den lange led to gange. Behold stokken på, så den kan holde sammen på kålen.
  3. Varm en god stor pande op, hvor der er plads til kålen, og som du har låg til.
  4. Hæld olien på, og steg spidskålsbådene på begge skæreflader, til de har taget godt med farve.
  5. Tilsæt smør, og krydr med salt og peber.
  6. Læg låg på panden, og skru ned for varmen, når smørret har bruset af.
  7. Lad kålen dampe i 8-10 minutter.
  8. Pil imens skalotteløget, og skær det i små tern.
  9. Skyl estragonen, og hak den fint.
  10. Tag spidskålen op af panden, og læg den på serveringsfadet.
  11. Svits hurtigt skalotteløgene i det tiloversblevne fedtstof i panden, og kom estragon og citronsaft ved.
  12. Hæld indholdet af panden ud over de stegte spidskål, og riv til sidst citronskal over.

Grillet spidskål

Når det er grillsæson, vil du sikkert gerne lægge alt på grillen – også tilbehøret. Det er måske ikke så nemt med små løgtern og hakket estragon. Men det er der råd for.

  1. Bland citronsaft og olie.
  2. Krydr med salt og peber.
  3. Hak estragon fint, og kom i.
  4. Pres også 1 fed hvidløg ned i blandingen – i stedet for skalotteløget.
  5. Klargør spidskålene som beskrevet i pkt. 1 og 2 ovenfor.
  6. Pensl spidskålsbådene med olien på skærefladerne, og grill dem ved høj varme i ca. 5-7 minutter på hver side.
  7. Læg spidskålen på et serveringsfad, og riv citronskal henover.

Stegt spidskål med honning

En anden populær variant er, at du pensler de kvarte spidskål med en blanding af 4 spsk. sojasauce, 2 spsk. honning og 2 spsk. citronsaft samt lidt olie. Svitser dem på panden i et par minutter og laver dem færdig i ovnen ved 200° C i 5 minutter.

Stegt spidskål er oplagt tilbehør for dem, der gerne vil undgå stivelse og sukker (undvær honningversionen her, ok). Dvs. spis efter dit blodsukker eller LCHF

Følg HurtigMums på de Sociale Medier!

Følg HurtigMums på de Sociale Medier!
Print Friendly, PDF & Email
Anmeldelse
recipe image
Navn på opskrift
Stegt spidskål
Kok:
Udgivet den
Forberedelsestid
Tilberedningstid
Samlet tidsforbrug
Gennemsnitlig karakter
4.51star1star1star1star1star Based on 5 Review(s)

x