Æggekage med bacon, purløg og tomater

æggekage

Æggekage – opskrift

5 fra 4 stemmer
Samlet tid: 30 minutter
Antal: 4 personer
Forfatter: Beate Grandahl
Det tager ikke lang tid at lave en traditionel æggekage, så det kan sagtens være aftensmaden når det skal gå lidt stærkt.

Ingredienser

  • 8 skiver bacon – du kan også bruge et helt stykke og selv skære det i tynde skiver
  • 8 æg
  • ½ l mælk
  • 5 spsk. hvedemel
  • 1 bdt. purløg
  • 2 tomater
  • Margarine til stegning
  • Salt og peber
lodtrækning

Sådan gør du

  • Læg baconen på en tør, kold pande, skru op på fuld styrke, til baconen begynder at syde, skru ned, og steg baconen på begge sider til det er brunt og sprødt.
  • Læg baconen på fedtsugende papir.
  • Mens baconen braser på panden kan du røre æggekagen sammen. Pisk æg, mælk, mel, purløg, salt og peber sammen til en jævn masse. Brug evt. en elpisker.
  • Smelt en god klat margarine på stegepanden – eller brug baconfedtet hvis du ikke er fedtforskrækket, det giver nemlig en god smag til æggekagen.
  • Skru ned for varmen, og hæld æggemassen i panden. Skub rundt i massen med jævne mellemrum, så du laver revner i bunden og lader ny væske sive ned og blive fast.
  • Når æggekagen er svampet og blød, vender du den ud på et stort fad, smelter lidt mere margarine på panden og hælder æggekagen tilbage i panden så den kan blive stegt på den anden side også.
  • Skær tomaterne i skiver, og læg dem oven på æggekagen sammen med baconen. Pynt evt. med mere purløg.
  • Servér evt. med groft brød.

Velbekomme!

    Min æggekage opskrift

    Æggekage er på flere måder en herlig ret hvor du kan få brugt mange af dine rester. Er dine æg ved at blive for gamle, er det en god måde at få dem brugt på. Og du kan også komme alt muligt i en æggekage – både af kød og grøntsager, ja, sågar ris og pasta. Er du til en traditionel æggekage, så er det noget med bacon, tomater og purløg.

    Hvordan laver man æggekage?

    Og en traditionel æggekage er lige hvad jeg vil servere for dig her, men hvis du er mere til æggekage i ovn så klik på dette link. Hvis du for nogle år tilbage havde knækbrød med i madpakken, kunne du også være evigt forvisset om at få spørgsmålet, ”er du på skrump?” Men knækbrød er ikke nødvendigvis specielt ”skrumpende” for dig. I hvert fald ikke hvis du vælge de lyse, fine. For der skal sædvanligvis mere til end blot en enkelt skive eller to for at blive mæt. Så med mindre du vil lide for at tabe dig og gå sulten i seng, så snup hellere en skive fiberrigt, groft brød i stedet.

    Andre æggekager på HurtigMums

    Ovenstående er nok den mest traditionelle af alle æggekager. Her på siden har vi dog flere æggekager, som måske kunne friste dig:

    Æggekage i ovn – Denne variant siger næsten sig selv, her laver du æggekage ovnen. Den her opskrift tager lidt længere cirka 35 minutter!

    Æggekage i airfryer – Det er blevet meget populært at bruge airfryers, og lave traditionelle retter i en airfryer. Både fordi det er nemmere, og så undgår man som oftest kalorier fra fedtstoffer, som du bruger i madlavningen.

    Frittata – Her er vi på besøg i det italienske køkken, og frittata er en italiensk æggekage eller omelet! Det tager cirka 30 minutter at lave frittata og du kan du finde opskriften her!

    Kartoffelæggekage – I denne kartoffelæggekage får du udover kartofler og æg også tomater og purløg. Denne kartoffelæggekage tager cirka 40 minutter at lave.

    Se eventuelt også en række af vores lækre gryderretter her.

    Sidst opdateret: 22. august 2024
    Picture of Beate Grandahl

    Beate Grandahl

    Beate Grandahl, uddannet kostvejleder, ihærdig forkæmper for at stoppe madspild og vild med at kaste sig over nye opskrifter i køkkenet.

    17 Responses

    1. Tusind tak for den lækre opskrift. I arlas opskrift bruger de cherrytomater, men jeg syntes egentlig jeres valg er bedre!

    2. Jeg kom også lidt krusepersille i selve æggekagen – det virkede super lækkert. Hakkede det blot fint først, og så direkte i æggeblandingen. Det kan stærkt anbefales!

    3. Kanon madret! Jeg elsker at ting der med ét kan smides og blandes i samme skål og så er det eneste man skal gøre bare at lade æggekagen passe sig selv! Genialt

    4. Personligt foretrækker jeg en æggekage lavet på fløde, men nu kom svigerdatteren på besøg, og så ved vi jo egentlig godt, at der ikke længere er plads til hele flødetraditionen. Så jeg prøvede jeres opskrift og jeg må sige, at jeg godt kan lide den – på trods af I mangler fløden 😉

    5. Hej Hurtigmums Hvis man gerne vil have det som halal, hvad er så bedste substitut til bacon? Er ikke så vild med kalkunbacon.

      1. Hej Jacob

        Ja det er et godt spørgsmål – Vær opmærksom på at selvom du køber kalkunbacon og lignende, at det er langt fra alle produkter, der er halal selvom det er kalkun eller oksekød eller hvad det nu er. Æggekage kan sagtens spises uden bacon – og ja det er i hvert fald halal!

    6. Har du et trick til at gøre den lidt mere spicy – Kan man bare hælde en masse chili i eller hvordan?

      1. Hej Andreas
        Ja du kan sagtens eksperimentere med noget chili i selve æggekagen. Vær dog lige opmærksom på om andre, der skal spise æggekagen er lige så vild med chili som du er! Alternativ så kan du drysse noget chili henover bagefter du har lavet æggekagen – en variant jeg selv bruger en gang imellem er at komme Sambal Oelek ovenpå bagefter, men vær parat på så bliver det virkelig spicy!

    7. Tusind tak for opskriften på æggekage. Jeg ændrede det til 30 æg til 15 personer og det fungerede rigtig godt.

    5 from 4 votes (4 ratings without comment)

    Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    Opskrift Vurdering




    Se også disse opskrifter

    Tilmeld nyhedsbrev

    Deltag i december måneds lodtrækning til gavekort på 1000 kroner til Butik TusindTanker.dk

    Når du udfylder formularen, giver du samtykke til at modtage markedsføringsmateriale fra HurtigMums.dk. Du kan altid afmelde dig igen. Privatlivspoltik.