Flødekartofler i airfryer

Flødekartofler i airfryer – nemt, hurtigt og helt uimodståeligt

Flødekartofler er noget af det mest hyggelige og lækre, man kan sætte på middagsbordet – og med en airfryer bliver det både nemt og hurtigt. På under en time kan du trylle cremede, møre og gratinerede flødekartofler frem, som passer perfekt til både hverdag og fest.

Med få ingredienser og minimal forberedelsestid kan du servere en klassiker med et moderne twist. Det smager fantastisk til skinke, lammekølle, hakkebøf eller grillet kylling, og hvis du har rester, kan de nemt trylles om til sprøde croquetas dagen efter – smart og stop-spild-af-mad-venligt!

Denne opskrift viser dig trin for trin, hvordan du laver flødekartofler i airfryer, og giver dig samtidig tips til variationer og tilbehør. Du får også svar på spørgsmål som hvordan får jeg kartoflerne helt møre?, og kan jeg gøre retten lidt lettere?

Så gør klar til at forkæle både dig selv og dine gæster – og lad airfryeren gøre arbejdet!

Opskrift på flødekartofler i airfryer

flødekartofler i airfryer

Flødekartofler i airfryer

Ingen anmeldelser
Forb. tid: 10 minutter
Tilb. tid: 40 minutter
Samlet tid: 50 minutter
Ret: aftensmad, Airfryer
Servings: 4 personer
Calories: 443kcal
Flødekartofler er bare herligt tilbehør til rigtig mange retter. Og det giver lige kartoflerne et pift op ad. Det er kartofler i festtøj. Og serverer du en ret uden sovs, så kan flødekartoflerne bidrage med lidt at dyppe i. Æaver du flødekartofler i airfryer, tager det væsentligt kortere tid end i ovnen.

Ingredienser

Specialudstyr

  • 1 airfryer

Sådan gør du

  • Skræl – eller skyl, hvis skrællen ikke er for grov eller grim – kartoflerne, og skær dem i tynde skiver på den korte led.
  • Spray et ovnfast fad, der passer i din airfryer, med lidt olie – ikke ret meget.
  • Læg kartoffelskiverne taglagt i fadet, og krydr dem med salt og peber.
  • Hæld fløden over skiverne, og drys med revet ost.
  • Forvarm airfryeren til 180° C, sæt fadet i airfryeren, og lad det stå et par minutter, så osten begynder at sætte sig.
  • Tænd airfryeren på 180° C, og giv flødekartoflerne 35-40 minutter, til de er møre. Tiden kan variere afhængig af hvor tykke kartoffelskiverne er, og hvor meget de ligger i lag. Stik i dem med en kødnål for at mærke, om de er færdige.

Nutrition

Kalorier: 443kcal | Kulhydrat: 37g | Protein: 10g | Fedt: 29g | Mættet fedt: 18g | Flerumættet fedtsyre: 1g | Enkeltumættet fedtsyre: 7g | Kolesterol: 89mg | Natrium: 152mg | Kalium: 916mg | Fiber: 4g | Sukker: 3g | Vitamin C: 40mg | Calcium: 198mg | Jern: 2mg

Min opskrift på kartofler i airfryer

Jeg kan godt finde på også at skære et løg eller to i tynde skiver og lægge mellem kartoffellagene. Og jeg kan også finde på at krydre med lidt revet muskatnød. Og nogle gange blander jeg fløden med mornaysauce.

Vil jeg spare lidt på ”det fede”, bruger jeg halvt fløde og halvt mælk. Men du skal helst ikke bruge de helt magre mælkeprodukter, for så kan flødekartoflerne godt blive ”vandede” eller skille. Syrlige produkter kan også få fløden til at skille – f.eks. citron eller sennep.

Møre flødekartofler

Har du normalt problemer med at få dine kartofler møre, så kan du lave en flødesovs, som du koger kartoffelskiverne i først. De må gerne have en lille smule bid.

Derefter hælder du hele herligheden over i et ovnfast fad, drysser med lidt ost og sætter fadet i airfryeren, til kartoflerne er blevet gratineret. Det kræver lidt ekstra arbejde, da du skal holde øje med, at sovsen ikke brænder på, men du er er sikker på, at dine kartofler er møre.

Hvad kan du servere flødekartofler til?

Mulighederne er mange, når det handler om, hvad flødekartofler smager godt til.

Traditionelt serveres de til skinke. Eller til lammekølle. Men du kan også sagtens servere dem til en hakkebøfgrillet fisk eller til stegt kylling og meget, meget mere.

Stop madspild

Har du flødekartofler tilovers kan du lave croquetas ud af dem. Det er lidt ligesom, når en rest risotto bliver til arancini. Du moser resterne godt sammen med en gaffel. Tilsæt gerne mere revet ost. Form ”kartoffelmosen” til kugler, og vend dem først i mel, så i æg og så i rasp krydret med lidt paprika.

Steg kuglerne i olie. Eller læg dem på risten/grillpladen i airfryeren, spray dem med lidt olie, og giv dem 5 minutter ved 180° C, vend dem, spray med olie, og giv dem 5 minutter igen ved 180°-

Skru op til 200°, og giv dem et par minutter mere, til de har fået en gylden og sprød overflade.

Sidst opdateret: 22. april 2025
Picture of Beate Grandahl

Beate Grandahl

Beate Grandahl, uddannet kostvejleder, ihærdig forkæmper for at stoppe madspild og vild med at kaste sig over nye opskrifter i køkkenet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Se også disse opskrifter