Efter at vi har oplevet, at temperaturen til tider har været ekstra høje i længere perioder i flere steder af verden, er debatten om klimaforandringer blevet yderligere intensiveret. En del af debatten går på, om det er menneskeskabte klimaforandringer eller ej, og det er der ikke længere tvivl om, at det er. Gjort er gjort, sket er sket, så det essentielle må jo være at gøre noget ved det. Men hvad? Du kan jo stadig med at lave klimavenlig mad!
Det er ikke alene måden, du tilbereder maden på, der er afgørende. Det er i høj grad det, du laver den af, altså hvad du kommer i indkøbskurven. Det er ikke sådan lige til at gennemskue, hvilke fødevarer der er klimavenlige. Men det er altid en god idé at vælge dansk. Alle fødevarer har et co2-aftryk, men nogens er mindre end andres. Her får du de ti værste syndere og de ti mest klimavenlige ingredienser. Oversigten er lavet på baggrund af en større tabel som Benjamin Normann Frandsen har stillet til rådighed for facebookgruppen: ‘Små skridt tæller – fælles indsats mod klimaforandringer’ – tak for lån. Tallet repræsenterer Klimaaftryk som Kg CO2 ækv. pr. kg og der tages udgangspunkt i danske varer, og der ses bort fra transport og andet end decideret mad – som du sikkert fornemmer, kan det hurtigt blive meget kompliceret. Hvis du er interesseret i at vide mere, så meld dig ind i facebook-gruppen og se hele tabellen (der også har med transport, import, kalorier og meget mere).
De ti værste (højt tal er skidt!):
- Lammekød 21,4
- Hummer 20,2
- Lammekød hel 14,5
- Oksekød 13,9
- Smør 10,6
- Rejer pillede frosne 10,5
- Gul ost (31%) 9,6
- Gul ost (17%) 8,2
- Brie 8,2
- Feta 8
De ti bedste (jo lavere jo bedre):
- Æbler og pærer (sæson) 0,1
- Muslinger 0,1
- Kartoffel 0,2
- Gulerod 0,2
- Hvidkål og rødkål 0,3
- Løg 0,4
- Salat 0,5
- Sild (vild hel fersk) 0,7
- Tomat og agurk 0,8
- Rugbrød og havregryn 0,8
Og nu til opskrifterne…
Fiskefrikadeller
Fiskefrikadeller kan du lave med god samvittighed – i hvert fald hvis du laver den af frisk torskefilet. Vælger du en madlavningsfløde i stedet for piskefløde, er det thumbs up. Og det er det også, hvis du steger dine fiskefrikadeller i margarine i stedet for smør. Hvis du gør det og følger opskriften, som du finder ved at klikke på link eller billede, vil råvarerne til dine fiskefrikadeller udlede ca. 2,06 kg co2 – uden tilbehør. Hvilket svarer til ca. 14 km i bil – afhængig af bilens egenskaber, naturligvis.
Broccolitærte
Broccolitærte med skinke og bacon lyder måske dyrt for miljøet. Men skal du have kød, så er det svinekødet, du skal vælge. Lam og okse hører til de helt store syndere. Vi taler om helt op til over 4 gange så meget co2 fra disse typer kød. Råvarerne til broccolitærten som, du finder opskriften på ved at klikke på link eller billede har en co2 belastning på 2,21, hvis du vælger danske og økologiske produkter, hvor det er muligt.
Aspargessuppe
Aspargessuppe får også en god placering på listen over klimavenlig mad. Vel at mærke hvis du undlader at komme kødboller i. Du skal selvfølgelig lave den, når danske asparges er i sæson – maj og juni måned. Råvarerne til aspargessuppen, som du får opskriften på ved at følge linket herover eller klikke på billedet herunder, belaster med 2,28 kg co2. Kommer du kødboller i, stiger det tal til 7,09. Spiser du brød til, er tallet 2,44 – altså stadig uden kødbollerne.
Kylling i fad
Kylling i fad er lavet af kyllingebrystfilet. Du kan skære en smule – ikke meget – ned på co2-belastningen ved at købe en hel kylling (dansk selvfølgelig) og selv partere den. Af cherrytomater skal du helst vælge danske, frilandsdyrkede. Der er over 3 gange så stor forskel på frilandsdyrkede og drivhusdyrkede. Råvarerne til kylling i fad belaster klimaet med 3 kg co2 – uden tilbehør, hvilket svarer til ca. 21 km i bil.
Udfordringen og usikkerheden ved udregningen af co2-aftrykket fra fødevarer, er, at det ikke er tilgængeligt for alle fødevarer. Derudover afhænger det af, om det er dansk dyrkede og producerede varer, og det fremgår ikke altid af varedeklarationen.
Information til udregningen af ovenstående på opskrifterne er hentet hos Miljø- og Fødevareministeriet.
