Solæg

”Solæg deler vandene” har jeg hørt nogen sige. Det forstår jeg ikke, for så aparte synes jeg ikke, de er i smagen, men måske i udseendet. Det er jo bare overkogte, salte æg tilsat krydderi. Solæg stammer fra Sønderjylland, men findes og i en sydfynsk variant. Jeg har kun prøvet at lave og at smage den sønderjyske egnsret. Men jeg tænker ikke smagen er så forskellig.

Jeg er i hvert fald ret vild med de sønderjyske solæg, men jeg elsker i forvejen alle former for æg. Kogte, stegte og rå. Ja også æggekage og omelet. Solæg spises traditionelt som et let mellemmåltid eller en forret, men vi spiser dem nu oftest til frokost med hjemmelavet kirsebærsnaps til.

Solæg – opskrift

Forskellen på den sønderjyske og den sydfynske variant er bl.a., hvilken farve æggene har. De sydfynske solæg er meget blå i farven efter rødkål eller rødbede, mens de sønderjyske er mere rødbrune efter rødløgsskaller. Der findes også en asiatisk og en italiensk variant, men her er det fyldet, der er ændret.

Solæg

Solæg

Forb. tid: 10 minutter
Tilb. tid: 4 days
Ret: Tilbehør
Køkken: Dansk
Kalorier: 16kcal
Forfatter: Beate Grandahl

Ingredienser

  • 4 stk Æg
  • 750 ml Vand + vand til kogning
  • 100 g Salt
  • 2 stk Skaller fra rødløg
  • 1 spsk Olivenolie
  • ½ spsk Hvidvinseddike
  • 1-2 spsk Dijonsennep
  • Lidt tabasco

Sådan gør du

  • Bring så meget vand i kog, at det kan dække æggene.
  • Kom æggene i, og lad dem koge i 20 minutter.
  • Kog imens en saltlage af ¾ l vand, 100 g. salt og skallerne fra de 2 rødløg.
  • Lad lagen koge til saltet er opløst.
  • Hæld lagen i en rengjort beholder af passende størrelse og med tilhørende låg.
  • Hæld vandet fra de kogte æg, skyl dem med koldt vand, og lad dem køle lidt af.
  • Tril æggene hen over bordpladen eller på et spækbræt, så skallen krakelerer. De skal ikke smadres eller pilles – bare krakelere i skallen.
  • Kom æggene i beholderen med lagen og luk til.
  • Lad æggene stå i lagen i 3-4 dage eller længere tid, hvis du synes. Jo længere tid de står, jo mere salte bliver de.
  • Pisk en dressing af olie og eddike, inden æggene skal serveres.
  • Servér æggene med skal på, og lad hver især pille deres æg, halvere det, tage blommen ud, komme olie-eddike-dressing, sennep og evt. et par dråber tabasco i hulrummet i hviden og til sidst lægge blommen omvendt på og evt. drysse med peber og salt – om nødvendigt.

Nutrition

Kalorier: 16kcal | Kulhydrat: 1g | Protein: 1g | Fedt: 1g | Mættet fedt: 1g | Kolesterol: 15mg | Natrium: 38813mg | Sukker: 1g | Calcium: 47mg | Jern: 1mg
Har du prøvet opskriften Fortæl os om resultatet

Andre varianter

Som nævnt findes der andre varianter af solæg. Bl.a. den sydfynske, hvor der er rødkål eller rødbede i lagen.

Derudover finders der en variant med asiatisk fyld, som er revet ingefær samt hakket citrongræs, chilipeber og koriander, der er blandet med fish sauce, limesaft og sukker.

Den italienske variant er hakkede ansjoser, hvidløg, kapers og persille, som blandes med olivenolie, citronsaft og -skal.

I England findes der en ret, der hedder pickled eggs (syltede æg), men de har ikke ligesom solæg kogt længe, inden de er lagt i lagen.

Se også opskrifterne på syltede rødløg, mørbradgryde og find den rette tid til blødkogte æg her.

Picture of Beate Grandahl

Beate Grandahl

Beate Grandahl, uddannet kostvejleder, ihærdig forkæmper for at stoppe madspild og vild med at kaste sig over nye opskrifter i køkkenet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Se også disse opskrifter