Blomkålsris – det sunde alternativ

Opskrift på blomkålsris

blomkålsris

Blomkålsris opskrift

Samlet tid: 18 minutter
Ret: Tilbehør
Køkken: Vegetar
Antal: 4 personer
Kalorier: 36kcal
Forfatter: Beate Grandahl
Det er som nævnt ganske enkelt at tilberede blomkålsris. Der skal ikke mange ingredienser til, og tilberedningstiden er kort.

Ingredienser

  • 1 blomkålshoved Riv rigeligt. Det kan holde sig længe i køleskabethvis det opbevares i en lukket plasticpose beregnet til madvarer.
  • Krydderier løg, hvidløg, tørrede krydderurter, karry, chili, paprika, revet muskatnød, salt og peber. Dit valg!
  • Lidt kokosolie eller kogende vand.


Sådan gør du

  • Fjern de grønne blad fra blomkålshovedet, og riv blomkålen på et rivejern, så det får struktur som ris – du kan også bruge en foodprocessor eller blender, men det giver ikke helt den rigtige struktur.
  • Svits evt. krydderier og løg i olien, uden at det bruner.
  • Tilsæt blomkålen og svits yderligere i fem minutters tid – igen uden det bruner.
  • Hvis du ikke ønsker at bruge olie, kan du blot hælde kogende vand over blomkål og krydderier og lade det trække et par minutter, før det hældes i en si.
  • Smag de varme blomkålsris til.

Nutrition

Kalorier: 36kcal | Kulhydrat: 7g | Protein: 3g | Fedt: 1g | Mættet fedt: 1g | Natrium: 43mg | Kalium: 430mg | Fiber: 3g | Sukker: 3g | Vitamin C: 69mg | Calcium: 32mg | Jern: 1mg
Har du prøvet opskriften Fortæl os om resultatet

Blomkålsris opskrift – en vej til færre kalorier

Blomkålsris er blevet uhyre populært i forbindelse med, at forskning har vist, at det er usundt at spise for meget stivelse. Der er ikke ret mange kalorier i blomkålsris, de er nemme at tilberede, og det er nemt at sætte sit eget præg på dem. Endvidere indeholder blomkål mange sunde ting, som du ikke får i de klassiske ris.

Blomkålsris ligner faktisk også kogte ris rimelig meget, så du kan i sagens natur servere blomkålsris til alle de retter, du plejer at servere med ris – eller pasta for den sags skyld – men herudover har de en verden af anvendelsesmuligheder.

Blomkålsris i bagværk

Du kan naturligvis vælge at servere de varme blomkålsris til aftensmaden, du kan også udskifte en del eller al mel med blomkålsris, når du bager brød, boller, pandekager og lignende bagværk. Steger du f.eks. fladbrød på panden, kan du med fordel krydre dine blomkålsris med hvidløg og tørrede krydderurter.

Du kan også komme blomkålsris i kager, men her bør du udelade krydderierne. Blomkålsris smager ikke af voldsomt meget, så det er mere på grund af de mange sunde ting – fibre, B- og C-vitamin, fosfor og kalcium – du får glæde af, når du tilsætter dem til dit bagværk.

Tilligemed er det en nem måde at få brugt en rest blomkålsris på.

Blomkålsris i salat

En anden måde du kan få brugt tiloversblevne blomkålsris på, er ved at komme dem i salat.

Blomkålsris kan bruges i mayonnaisesalater, som f.eks. tun- eller æggesalat, eller de kan blandes med f.eks. linser, løg, porrer og chili til en lun salat, eller blandes med halve cherrytomater, majskerner og forårsløg til en blandet salat med en olie-/eddike-dressing til.

Blomkålsris er perfekt, når du er på LCHF

Hvis du spiser efter LCHF-principperne, så er blomkålsris det ideelle valg som tilbehør til f.eks. boller i karry eller ristaffel.

For når du spiser efter LCHF-principperne, gælder det om at undgå sukker og stivelsrig mad, som f.eks. brød, kartofler, pasta og ris. LCHF betyder Low Carb, High Fat (få kulhydrater og højere andel af fedt).

Ris er stort set ikke andet end stivelse. Over ¾ af deres næringsindhold er stivelse. Til sammenligning indeholder 100 g blomkål ca. 2,5 g stivelse.

Der er nogenlunde den samme mængde fedt i både ris og blomkål, men blomkål indeholder flere fibre, og der er ca. fem gange færre kalorier i 100 g blomkål som i 100 g kogt ris.

En normal portion blomkålsris vejer ca. 150 g, det svarer til knap 50 kalorier. Nøjes du med tilsvarende 150 g kogte ris, får du knap 200 kalorier. Det vil sige 4 gange så mange kalorier på normale ris.

Det er en væsentlig forskel. Men vælg nu selv – blomkålsris smager fantastisk lækkert.

Tilbehør men til hvad?

Det korte svar er stort set alt du normalt bruger ris til. Personligt bruger jeg det meget til kylling i karry, så jeg slipper for de normale ris. Generelt vil du sagtens kunne bruge blomkålsversionen af ris til indiske og thai-retter eller andre gryderetter hvor du normalt ville have brugt ris. Dog er det en god ide at være opmærksom på at krydringen nok bør justeres lidt afhængig af hvilken ret, som du tilbereder.

En egen favorit er en lækker steak ved siden af risene og så får retten virkelig præg af LCHF.

Nedenfor har Louise Bruun fra Ude og Hjemme et lækkert bud på bagt torsk på blomkålsris.

Hvis du vil direkte over det sted, hvor hun beskæftiger sig med blomkålsris skal du “spole” hen til 1 minut og 44 sekunder i videoen.

Andre gode blomkålsretter

Blomkålsmos – Hvis du gerne vil skifte kulhydraterne ud fra kartoffelmosen, så er blomkålsmos et rigtig glimrende bud. Blomkålsmos er både en sund ret og rigtig god blomkålsret.

Blomkålspure – Den her blomkålsvariant minder meget om blomkålsmos, men her får du en dejlig krydret variant serveret med stegt flæsk. Perfekt for LCHF folket.

Blomkålssuppe – Det her er uden tvivl den sundeste suppe jeg kan få i min børn. Det er egentlig ikke så underligt for blomkålssuppe smager virkelig godt.

Blomkålsgratin – Har du noget blomkål til overs, som du skal have brugt til noget, ja så er blomkålsgratin et godt valg. Man kan gratinere så mange forskellige slags rester og blomkål er ingen undtagelse. Det smager godt og så undgår du madspil, når du laver en blomkåls gratin (og en hvilken som helst anden gratin).

Blomkålspizza – Ja det er ikke kun de usunde, der har ret til at spise pizza. En blomkålspizza er det sunde svar på junkfood. Jeg vil dog advare dig, at smagen og konsistensen er noget anderledes end ved en normal pizza.

Hvis du vil læse mere om den ernæringsmæssige sammensætning af blomkål, så kan du se det her hos maddata.dk.

Beate Grandahl

Beate Grandahl

Beate Grandahl, uddannet kostvejleder, ihærdig forkæmper for at stoppe madspild og vild med at kaste sig over nye opskrifter i køkkenet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Se også disse opskrifter

Cookie indstillinger
Annonce