Selleribøf

Sidst opdateret: 2. maj 2025

Lige omkring halvdelen af os danskere kan lide knoldselleri, men alligevel er der ikke så mange af os, der spiser det – i hvert fald ikke særlig tit. Men knoldselleri er faktisk en rigtig sundhedsbooster. Det kan du læse mere om senere. Først skal du have min opskrift på en rigtig velsmagende selleribøf.

Jeg har aldrig kunnet fordrage hverken knold- eller bladselleri. Det har ikke gjort mig noget, at der har været selleri i en ret, så længe smagen ikke var meget gennemtrængende, og så længe jeg ikke skulle spise selve sellerien. Men det har ændret sig.

Selleribøf opskrift

selleribøf

Selleribøf

Ingen anmeldelser
Forb. tid: 15 minutter
Tilb. tid: 15 minutter
Samlet tid: 30 minutter
Ret: aftensmad
For så smagte jeg selleririsotto, som jo i allerhøjeste grad består af selleri. Og det smagte vanvittigt godt. Og så var vejen for selleribøffer ryddet. Og jeg elsker det. Så prøv det, før du siger, du ikke kan lide selleri. Hvem ved, måske kan du også komme til at spise den sunde knold.

Ingredienser

  • 1 knoldselleri
  • 2 små fed hvidløg
  • 1 rød chili
  • 120 g havregryn
  • 2-3 æg – afhænger af størrelsen på din selleri
  • 100 g revet cheddar
  • 1 strøget tsk. stødt spidskommen
  • Olie til stegning
  • Salt og peber

Sådan gør du

  • Skræl knoldsellerien, og riv den groft.
  • Pil hvidløgsfeddene.
  • Skyl chilien, halvér den, fjern stand og kerner, og hak kødet.
  • Bland revet selleri, havregryn, æg, revet ost, spidskommen, chili, presset hvidløg, og krydr med salt og peber.
  • Form farsen til otte bøffer, og steg dem på begge sider i lidt olie, til de har fået stegeskorpe og en fin gyldenbrun farve.

Noter

Tip: Start med at komme to æg i farsen. Er farsen for tør, så kom det sidste æg i også – eller halvdelen af det, hvis det kun er en anelse væde farsen mangler. Farsen skal være fugtig, men fast.

Selleribøf som tilbehør

Du kan servere selleribøf som tilbehør til f.eks. dampet fisk eller kylling – eller andre retter, hvor du f.eks. ville servere vafler til – ikke søde vafler.

Men du kan også servere selleribøf som hovedattraktionen.

Tilbehør til selleribøf

Skal bøfferne serveres som en hovedret, kan du servere varm kartoffelsalat eller bønnesalat til. Men selvfølgelig kan den også spises med kogte kartofler og en lækker sovs til.

Opbevaring af selleribøf

Skulle der blive bøffer tilovers, kan de bruges kolde i madpakken eller på frokostbordet, men du kan også lune dem i ovnen eller stege dem i lidt olie på stegepanden. Så bliver de sprøde igen.

Bøfferne kan fryses. Det er bedst at tø dem op, inden genopvarmning/-stegning.

Selleri – den sunde rod

Knoldselleri er, som tidligere nævnt, særdeles sundt. Den er fiberrig, og den har et stort indhold af A-, C-, K- og B5-vitamin. Det er vitaminer, der har en stor, positiv effekt på dit immunforsvar, dit stofskifte og din fordøjelse.

Derudover indeholder den kalium, magnesium, mangan og riboflavin. Selleriens store og varierede indhold af vitaminer og mineraler gør, at den kan være medvirkende til at forebygge hjerte-/karsygdomme, knogleskørhed og forskellige typer af kræftsygdomme.

Den sunde rod er sammen med forskellige typer af kål en grøntsag, der virker antiinflammatorisk.

Så kan du lide selleri, er der ingen grund til ikke at spise den – tit.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Temaartikler fra HurtigMums