Denne opskrift på wok med kylling og nudler er god til både travle hverdage og hyggelige aftener. Kombinationen af mørt kyllingekød, sprøde grøntsager og smagfulde shiitake-svampe skaber en lækker og mættende ret. Wokmad er ikke kun hurtigt og nemt at lave, men også alsidigt – du kan tilpasse ingredienserne efter, hvad du har i køleskabet, og hvad du foretrækker.
Retten byder på både farve og smag, fra friske porrer og spinat til marineret ingefær og nudler. Med en base af østerssovs og et lille strejf af sødme fra dadelsirup får du en balanceret og aromatisk wokret, der kan blive en favorit på middagsbordet. Prøv den, og oplev, hvor nemt det er at lave et måltid, der er rigtig lækkert!
Opskrift på wok med kylling
Wok med kylling – opskrift
Ingredienser
- 1 bæger tørrede shiitake svampe
- 2 kyllingebryster
- Smoked paprika
- 2 gulerødder
- 1 porre
- 200 g spinat
- 1 glas/dåse bambusskud – gerne skåret i staver
- Vandkastanjer på dåse
- ½ l vand
- 1 spsk. rapsolie
- 1 spsk. østerssovs
- 1 tsk. dadelsirup
- Sushiskåret marineret ingefær – jeg brugte ca. ¼ glas
- En plade nudler
- Risvinseddike
- Kinesisk Soja
- Salt
Sådan gør du
- Start med at sætte svampene i blød i minimum 45 minutter i koldt vand. Sørg for at holde dem under vandoverfladen.
- Skær imens kyllingekødet i tynde strimler på 0,5 x 5 cm.
- Drys kyllingekødet i smoked paprika og lidt salt, så det dækker, og lad det trække.
- Skær imens gulerødder og porre i tynde stave af ca. 5 cm i længden.
- Skyl spinaten, og hak den groft.
- Skær bambusskud i samme bredde og længde som gulerødder – hvis de ikke allerede er skåret.
- Del halvdelen af vandkastanjerne i kvarter, så hver kastanje bliver i 4 eller 8 stykker (de 8 fås ved at flække store vandkastanjer på midten i længderetningen, inden du skærer dem kvarter). Resten af vandkastanjerne kommes hele i retten.
- Varm wokken op, og sæt vand over at koge til nudler i en kogekande eller gryde.
- Kom rapsolie, østerssovs og dadelsirup i den varme wok.
- Kom kødet i wokken og steg det, til det er mørt – 5-7 minutter.
- Tag kødet op, og læg det enten på en rist på kanten af wokken, eller læg det på en tallerken, og dæk til med stanniol.
- Kom svampene i wokken, og steg i det resterede vædde. Tilføj eventuelt en ½ dl vand eller mindre.
- Kom nu de skårede gulerødder og porrer i, og steg dem et par minutter.
- Tilsæt herefter ingefær, vandkastanjer og bambusskud.
- Steg i 3-4 minutter, og tilføj spinaten.
- Kom imens nudlerne i det kogende vand.
- Hæld kyllingekødet tilbage i wokken, og bland det hele rundt.
- Hæld vandet fra nudlerne, og kom nudlerne i retten lidt efter lidt, mens du blander rundt. Derved bliver de ikke til en stor uhåndterlig klump.
- Smag til med risvinseddike, kinesisk soja og eventuelt en lille skvat af lagen fra de marinerede ingefær samt lidt salt efter behov.
- Serveres med chilisauce eller kinesisk soja efter smag
Noter
Nutrition
Min opskrift på wok med kylling og nudler, svampe, porrer og spinat
Wok med kylling – Mad tilberedt i wok er hurtig mad, og mad tilberedt i wok smager lækkert, det gør naturligvis mad i wok til hurtigmums. Mad i wok er også nemt og kan varieres i det uendelige efter smag, ønsker eller hvad der er i køleskabet.
Antallet af minutter, der skal bruges, afhænger naturligvis af, hvilke ingredienser du kommer i – i særdeleshed hvilket kød, da noget kød er længere om at blive færdigtilberedt end andet.
Elsker du wokretter? Prøv også vores opskrift på wok med oksekød! Den er fyldt med smag og nem at lave, og du kan bruge samme grundteknik med oksekød, hvis du vil variere dine wokmåltider. Find opskriften her: Wok med oksekød