Bananpandekager – Egentlig ligner de mere klatkager end klassiske Rasmus Klump pandekager. De har i hvert fald samme størrelse som klatkager. Men ligegyldigt hvad de ligner, så smager de lækkert og har en dejlig svampet konsistens.
De kan spises som morgenmad, dessert eller som et mellemmåltid til en kop kaffe, te eller kakao. Du kan variere hvad du serverer til og vælge det du og din familie synes er lækkert. Vi spiser som regel skyr og frisk frugt, som du kan se på billedet nedenfor. Det behøver dog ikke være jordbær, blåbær og banan, det kan lige så vel være brombær, hindbær og æbler eller pærer.
Du kan også servere honning, nødder, mandler, hakket chokolade, is, syltetøj eller noget helt andet til – helt efter jeres smag.

Opskrift på sunde bananpandekager
Ingredienser
Sådan gør du
- Sådan laver du bananpandekager
- Mos bananerne med en gaffel.
- Pisk bananmos, æg, havregryn, mel, kardemomme og salt sammen til en tyk, flydende dej.
- Smelt ca. 50 g smør/margarine i en stegepande, og hæld det over i en lille kande.
- Kom tre-fire klatter pandekagedej på panden med en stor ske – f.eks. en sovseske – og steg dem til de er gyldne og så faste at de kan vendes.
- Vend dem, og steg dem på den anden side til de er gyldne og gennemstegte.
- Tag dem af panden. Hold dem evt. varme – ellers kan de varmes i ovnen hvis de skal serveres lune senere.
- Hæld lidt smør/margarine på panden, kom igen dej på, og fortsæt på den måde indtil alle bananpandekagerne er stegt.
Noter
Næringsindhold pr. servering
Den simple udgave af bananpandekager
Der behøver ikke komme så mange ingredienser i! Faktisk er en most banan og et æg pisket sammen nok. Det er både sødt, nemt og sundt. Meget trendy med skyr, hakkede mandler og lidt bær, f.eks. brombær, blåbær og hindbær.
En anden superlækker pandekage variant er amerikanske pandekager. Opskriften på amerikanske pandekager kan du finde ved at følge forrige link.
Pandekagecitat
Ok og hvis det går galt med den første bananpandekage, så husk nu på at pandekager er meget som børneopsdragelse:
Du laver alle fejlene ved det første barn og det kan ikke andet end at gå lidt galt. Nummer 2 går det altid bedre med. Præcis som med pandekager.
Er du sulten efter flere godter fra HurtigMums, så kan du skrive din mail her! Så modtager du inspiration og mulighed for at deltage i HurtigMums konkurrencer fra tid til anden 🙂