Couscoussalat er en skøn, nem og frisk ret, der kan varieres afhængig af lyst, og hvad du lige har i køleskabet. Den er perfekt, når du vil have et hurtigt måltid eller rydde op i grøntsagsskuffen. Med sin lette og luftige konsistens kombineret med sprøde grøntsager og en aromatisk marinade er denne salat både mættende og smagfuld.
Det bedste ved couscoussalat er, at du kan tilpasse den efter, hvad du har derhjemme. Måske har du lidt agurk, nogle cherrytomater eller en rest kold kylling, der kan tilføjes? Uanset hvad du vælger, er couscoussalaten altid en farverig og indbydende ret, der fungerer både som tilbehør og et måltid i sig selv.
I denne opskrift får du en lækker version med tomater, rødløg, glaskål og avocado, men du kan nemt eksperimentere og sætte dit eget præg. Og hvis du en dag løber tør for couscous, kan du prøve at erstatte den med bulgur eller ris – mulighederne er mange!
Lad os komme i gang med at lave en frisk og lækker couscoussalat. 🍋🥗
Opskrift på couscoussalat

Couscoussalat
Ingredients
- 250 g couscous
- 1 skive saltcitron – kan erstattes med saften af ½ citron
- 1-2 fed hvidløg
- ½ dl olivenolie
- ½ tsk. spidskommen
- 200 g tomater
- 1 rødløg
- 50 g glaskål
- ½ avocado
- En dusk frisk persille
- Salt og peber
Instructions
- Overhæld couscoussen med 4 dl kogende vand, og lad den trække i 5-7 minutter, til couscoussen har opsuget vandet.
- Smag til med lidt salt, vend godt rundt med en gaffel, så kornene bliver skilt ad, og stil den derefter til afkøling.
- Hak saltcitronen meget fint.
- Pres hvidløgsfeddene, eller hak dem fint.
- Bland en marinade af olivenolie, saltcitron – eller citronsaft – hvidløg og spidskommen, og smag den til med salt og peber.
- Skyl tomaterne, og skær dem i små tern.
- Pil rødløget, og hak det fint.
- Skær glaskålen i tynde stave.
- Og skær avocadoen i små tern.
- Bland couscoussen og grøntsagerne sammen, og vend marinaden i.
- Skyl og hak persillen, og drys den over.
Min couscoussalat-opskrift
Det er sjældent at min salat med couscous er ens fra gang til gang. Faktisk stort set aldrig. For jeg bruger, hvad jeg har af grøntsager. Nogle gange er det f.eks. – som herover – tomater skåret i tern, andre gange er det cherrytomater skåret i halve eller i både. Nogle gange er der agurk i, men ikke avocado. Og nogle gange er der forårsløg eller kinaradise i, men ikke glaskål. Mulighederne er utallige. Jeg bruger min fantasi – og hvad jeg har i skabet.
Jeg kan også finde på at lave en grovere couscoussalat, end den på billedet. Så skærer jeg bare grøntsagerne i større stykker.
Faktisk kan jeg også finde på at bruge bulgur eller en rest kolde, kogte ris. Men så er det selvfølgelig ikke en couscous-salat længere, så er det en bulgur-salat eller en ris-salat.
Hvad er forskellen på couscous og bulgur?
Både couscous og bulgur er hvedekerer. Couscous er lavet af den inderste del af hvedekerner, som rulles i hvedemel. Bulgur er dampede, knække og tørrede hvedekerner. Bulgur er lidt større end couscous og holder også faconen bedre ved tilberedning, hvor couscoussen bliver mere grødagtig.
Couscous kræver mindre tilberedningstid end bulgur, fordi du kan nøjes med at overhælde den med kogende vand og lade det trække. Men du kan godt komme den i kogende vand, koge den i 10 minutters tid og derefter lade den trække. Det er oftest også den fremgangsmåde, der står på emballagen, som couscoussen købes i. Vil du have mere smag i din couscous – eller bulgur – så udskift vandet med bouillon.
Stop madspild
Couscoussalat kan sagtens spises flere dage i træk, hvis du har opbevaret den på køl. Det kommer selvfølgelig også an på de øvrige ingredienser. Er der ikke nok, kan du spæde op med nye grøntsager eller komme lidt tilberedt kød i, f.eks. kogt eller stegt kylling eller nogle skiver af en god pølse.