Kogt kylling. Kylling er en meget alsidig fødevare. Du kan få den som stegt, grillet, braiseret, langtidsstegt eller kogt kylling. Det er sidstnævnte, jeg har gang i her.
En kogt kylling ser måske lidt mere kedelig og knapt så indbydende ud, som en kylling med gyldent, sprødt skind, men hver ting til sin tid. En kogt kylling kan du nemlig bruge til andre kyllingeretter end en stegt kylling. Men mere om det senere.
Kogt kylling
Ingredienser
- 1 kylling
- Vand
- 1 suppevisk af krydderurter – f.eks. selleritoppe, porretop, løgtoppe, persille, rosmarin, estragon, laurbærblade, eller hvad du har lyst til, eller hvad der passer til den ret, du skal bruge din kogte kylling til
- Salt og peberkorn
Sådan gør du
- Skyl kyllingen ud- og indvendigt med koldt vand, og fjern evt. rester af indmad.
- Skær gumpen af – det er ikke absolut nødvendigt, men jeg gør det altid – men lad endelig alt halsskind blive siddende, det giver kraft og saft til fonden.
- Læg kyllingen i en gryde med vand, så det dækker.
- Bind madsnor om dine udvalgte krydderurter.
- Kom suppevisken i vandet sammen med hele peberkorn og salt.
- Bring vandet i kog, og kog kyllingen i ca. 40-45 minutter, eller til den er gennemkogt – stik en kødnål i kødet, og tjek, om saften, der kommer ud, er klar. Den må ikke være lyserød. Så skal kyllingen koge lidt længere. Skum undervejs.
- Lad evt. kyllingen stå i kogevandet 20 minutter, efter du har slukket for varmen.
Nutrition
Hvor længe skal en kylling koge?
En kylling skal som udgangspunkt koges på svag varme i ca. 40-45 minutter afhængig af størrelsen på fuglen. Hvis du i stedet bruger et stegetermometer, så skal kernetemperaturen være på 75 grader.
Hel kylling eller dele af en kylling?
I stedet for at koge en hel kylling, kan du købe dele af kyllingen – overlår, underlår, brystfilet, inderfilet og hvad det hedder alt sammen.
Fordelen ved det er, at det er hurtige at tilberede små stykker kød. Det kan du jo så også gøre ved selv at partere en hel kylling. En anden fordel er, at hvis I er en lille familie, kan I måske ikke spise en hel kylling. Her kan fryseren så være løsningen, hvis du har en sådan.
Ulempen ved kylling, som du køber parteret, er, at den ofte er fyldt med vand – eller (smagsneutral) lage, som det så vildledende kaldes. Det skal godt nok være oplyst, hvor meget ”lage”, kyllingen indeholder. Men tilsætter producenterne krydderier til lagen, eller lægger kødet i en marinade, efter vandet er tilsat, kan de omgås denne regel og blot kalde det f.eks. barbecuemarineret kylling.
Kogt kylling som tilbehør
Kogt kylling kan bruges med eller uden skind i clubsandwich, pastasalat, hønsesalat, høns i asparges eller i supper. Du kan også bruge den i kylling i karry. Eller du kan lave en lækker peberrodssovs og tilsætte en håndfuld rosiner – helst de store jumborosiner – og så enten skære kyllingen i strimler og blande den i sovsen. Eller bare servere den i store stykker til.
Andre gode madretter på HurtigMums med kylling
Langtidsstegt kylling – Er du klar på at bruge 4 timer på at lave en kylling, så får du også en virkelig lækker og saftig sag. Det er det du får med denne opskrift på langtidsstegt kylling. Hvis du ikke har så lang tid, så er den næste opskrift et rigtig godt alternativ.
Kylling i ovn – I modsætning til ovenstående så har denne kylling i ovn kun behov for 1 time i varmen, og så lige 10 minutters forberedelse af kyllingen inden den skal i ovnen.
Kyllingefrikadeller – Hvis du har mulighed for at lave dit kyllingekød til fars eller du allerede har noget kyllingefars, så er kyllingefrikadeller et rigtig godt forslag.
Du kan se endnu flere lækre kyllingeretter fra HurtigMums lige her.
En reaktion
Hej Beate,
Tak for en lækker opskrift, hvis du holder salt & peber tilbage! Pil kødet af fuglen når den er kogt, skrog samt knogler lægges tilbage i koge vandet, som simre i ydeligere 6 timer (eller 1 time og 40 minutter i trykkogeren), nu har man en meget kraftig stock/fond, da en hel del af vandet vil fordampe selvom man koger med låg på, vil den reducerede væske blive super salt/peberet, derfor ingen krydderier foruden et enkelt laurbærblad. kontroller med mellemrum grydens indhold, den skulle helst ikke brænde på, tilsæt evt. mere vand …