Uhhhmmm langtidsstegt culotte. Der er ikke noget bedre, end mad der tager lang tid at lave, hvis du altså har tiden. Og lige så snart det hedder noget med langtidsstegt, så ved du godt, at så skal maden stege noget længere tid end ved ”normal” tilberedning. Så ja, det skal langtidsstegt culotte også.
”Normal” tilberedning af en skinkeculotte er vel noget nær 30-40 minutter. Så skruer vi væsentligt ned for varmen og væsentligt op for tiden, så har vi en langtidsstegt culotte.
Langtidsstegt culotte – skinke
4.50 fra 2 stemmer
Samlet tid: 5 timer timer 45 minutter minutter
(skærm slukker ikke)
Antal: 4 personer
Forfatter: Beate Grandahl
I opskriften herunder er culotten tilberedt sammen med tilbehøret. Det synes jeg giver et lækkert resultat.
Ingredienser
- 800 g små kartofler
- 12 cherrytomater
- 1 squash
- 600-800 g skinkeculotte
- Smør til bruning
- 1 kvist frisk timian eller 2
- 1 dl bouillon
- 2½ dl fløde
- Salt og peber
Sådan gør du
- Tænd ovnen og sæt på 100° C.
- Skyl og skrub kartoflerne rene for jord og snavs.
- Skær dem i halve eller i tykke skiver, og læg dem i et ovnfast fad – gerne et med tilhørende låg.
- Skyl cherrytomaterne, og læg også dem i fadet.
- Skyl squash, skær den i tykke stave, og ned i fadet med dem også.
- Bland det godt, og drys med salt og peber
- Rids culottens fedtkant i rudemønster, hvis den ikke allerede er det.
- Brun culotten hurtigt af på panden i smør, og læg den herefter ned i fadet oven på grøntsagerne med fedtkanten opad.
- Drys fedtkanten med salt og peber, og læg timiankvisten på.
- Hæld bouillon og fløde ved, dæk fadet med et låg eller stanniol, og sæt det i ovnen i 5 timer.
- Tag låget/stanniolet af, skru over på grill, og giv retten 3-5 minutter under grillen – hold øje med det, pludselig går det stærkt.
- Lad kødet hvile 20-30 minutter, før du skærer det i tynde skiver.
Langtidsstegt culotte – okse
Der sidder også en culotte på en okse. Og den kan selvfølgelig også langtidssteges.
Ingredienser
- 2 rødløg
- 3 fed hvidløg
- 1 flaske tør hvidvin
- 4 friske kviste timian
- 4 friske kviste rosmarin
- 1 kg okseculotte
- Olivenolie
- Salt og peber
Fremgangsmåde
- Tænd ovnen på 65° C.
- Pil rød- og hvidløg, og hak begge dele fint.
- Skyl krydderurterne, på nær en kvist af hver, og fjern eventuelle grove stilke.
- Bland hvidvin, løg og krydderurter sammen til en marinade.
- Rids culottens fedtkant i rudemønster, hvis ikke den allerede er det.
- Varm olie i en pande, og brun hurtigt culotten på alle sider.
- Krydr med salt og peber, læg en kvist timian og en kvist rosmarin på, og læg den i et ovnfast fad.
- Hæld hvidvinsmarinaden over culotten, og sæt fadet i ovnen i ca. 5 timer. Hæld med en ske noget af marinaden fra bunden af fadet over culotten med jævne mellemrum.
- Lad culottestegen hvile i 20-30 minutter, før du skærer den i skiver.
Tip: Si marinaden, og brug den til en lækker sovs. Servér med bagte rodfrugter.
Velbekomme!