6 liflige opskrifter med chokolade

Sig noget sødt – C H O K O L A D E!!! ”Diamanter er en piges bedste ven”, siges det, men chokolade er menneskehedens. Chokolade er forførende, formildende og forblindende. Derfor har vi da også et stort udvalg af opskrifter med chokolade, og vi har plukket 6 af dem ud og samlet dem herunder. Nemt og ligetil for dig!

Du får opskrifterne lige her – både de bløde, de søde og de virkelig stærke.

Chokoladekage

Chokoladekage – det er så godt som umuligt at sige chokolade uden at sige chokoladekage. Findes der noget bedre end duften af chokoladekage? Findes der noget bedre end at hygge med kakao, kaffe eller te med chokoladekage til? Hvis du klikker på linket lige herover eller på billedet herunder, får du den lækreste chokoladekage, ever. Det er en chokoladekage med chokolade på. What’s not to like? Og du får endda inspiration til at variere smagen og personliggøre kagen.

chokoladekage

Chokolademuffins

Chokolademuffins er den hurtige og nemme udgave af chokoladekage. Så nem, at selv små børn kan være med og så nem, at større børn kan lave dem selv. Der er ingen chokolade, der skal smeltes med risiko for at brænde på eller med fare for brændte fingre. De muffins du får opskriften på, når du klikker på linket herover eller billedet neden under teksten, er nemlig lavet med kakaopulver, men der er chokoladeknapper i – ellers ville det jo ikke være CHOKOLADE-muffins.

chokolade muffins

Snickerskage

Snickerskage – har du først smagt den, er der ingen vej tilbage. Kan du lide snickersbar kan du også lide snickerskage. Snickerskagen er nemlig nærmest en snickersbar i en overdimensioneret størrelse. Så her er der plads til at dele. Det er en avanceret kage at lave, så den er ikke for nybegyndere, men er du modig, så klik på linket i begyndelsen af teksten eller på billedet under teksten, og forkæl dig selv og familien i en grad, der siger MUMS!

snickerskage

Romkugler

Romkugler – eller trøfler, sputnik, krumseboller eller romboller, som de også kaldes – indeholder indirekte chokolade. Den indirekte chokolade kommer fra den absolut obligatoriske chokoladekage, som bl.a. kommes i romkugler. Romkugler er nemlig lavet af rester af andre kager – roulader, wienerbrød og altså chokoladekage. Den opskrift på romkugler, du finder, når du klikker på linket herover eller billedet herunder, er en børnevenlig version. Den indeholder nemlig ikke rom, men kun romessens.

romkugler

Amerikansk chokolademilkshake

Amerikansk chokolademilkshake er endnu en opskrift, der er lavet på rester af chokoladekage. Hvorfor den hedder amerikansk? Tjah, måske fordi den egentlig skal laves af brownie, som oprindeligt er en amerikansk kage – men brownies kan altså erstattes af en anden chokoladekage. Så chokolade kan både spises og drikkes, uanset hvad skal det bare nydes. Find opskriften ved at klikke på linket i starten af teksten eller på billedet herunder.

amerikansk chokolademilkshake

Chili con carne

Chili con carne er en ret, som indeholder chokolade uden at være sød. Chili con carne anses normalt for at være en stærk ret, og chokoladen er med til at tilføre fylde og bitterhed, da der anvendes en chokolade med en høj kakaoprocent. Er temaet chokolade skal du ikke snyde dig selv for chili con carne. Opskriften finder du ved at klikke på billedet herunder eller linket, som du finder i starten af teksten.

Chili con carne
Chili con carne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrifter fra HurtigMums

Temaartikler fra HurtigMums

Cookie indstillinger
Annonce