Masser af chokolade til chokoladens dag

Sidst opdateret: 27. marts 2024

Den 13. september er det international chokoladedag. Det er den dag vi fejrer chokoladen i store dele af verden. Det vil sige, nogle steder fejrer de den på andre datoer. Dem kan du se i bunden af denne artikel, for først skal vi have chokolade – masser af chokolade!

Chokolade siges at være godt for helbredet – især den mørke med et højt kakaoindhold, fordi det er selve kakaoen, der har den forbyggende/helbredende effekt. Kakaoen skulle være forebyggende for hjerte-kar-sygdomme og booste immunforsvaret. Dog skal du spise mindst 8 plader for at opnå denne effekt (den lyse skal du spise 30 af). Så mon ikke sukkerindholdet gør, at det er skadeligt for helbredet på andre måder. Men uanset hvad, så skal chokoladens dag fejres.

Det kan du planlægge i god tid ved at bage chokoladekager og komme dem i fryseren, men du kan selvfølgelig også vente til på selve dagen. Du får i hvert fald masser af forslag herunder.

Chokoladetærte – det sprøde forenet med det cremede

Chokoladetærten som du får opskriften på, når du følger linket eller klikker på billedet, har fået et drys flagesalt, som giver et helt unikt touch til den bløde ganache og den sprøde bund.

Chokoladetærte

Nem chokoladekage – 45 minutters ydelse, mange mundfulde nydelse

Nem chokoladekage – nem, hurtig og mums! Bedre bliver det ikke, når chokoladen skal fejres. Du får opskriften på den svampede kage, når du klikker på linket herover eller billedet herunder.

Nem chokoladekage

Cookies – stor, større, størst

Cookies er Amerikas svar på småkager. Bare større, ligesom alt andet over there. De er søde og knasende, og de dér cremede chokoladestumper, du hele tiden støder på, mens du spiser kagen, er bare … uhhh!

Cookies

Chokoladekage – den uundgåelige

Chokoladekage – den traditionelle – er ikke til at komme uden om. Det er chokolade med chokolade på – det er sødt og syndigt (og sundt?). Du finder opskriften ved at klikke på link eller billede.

chokoladekage

Blødende chokoladekage – nem, men svær …

Blødende chokoladekage er kagen, der skal ”mislykkes” for at lykkes. Den skal nemlig ikke være gennembagt. Der er nem at bikse sammen, men skal ud af ovnen, før den er ”færdig”, ellers er det for sent.

blødende chokoladekage

Banankage med chokolade – den sundeste

Banankage med chokolade er måske den sundeste, af dem der er nævnt her. Der er i hvert fald frugt i. Til gengæld er det den lyse chokolade, der er brugt, men den kan da muligvis erstattes af en mørk.

Banankage med chokolade

Andre dage, hvor chokoladen fejres:

Som lovet tidligere, kan du herunder se, hvilke andre dage du kan snige dig til at fejre chokoladen. For hvem siger, at det lige er den 13. september, der er den eneste rigtige. ????

  • juli (world chocolate day)
  • oktober (i USA)

Og nogle specifikke chokolader har sin helt egen dag, f.eks.

  • Bittersød chokolade, den 10. januar
  • Mælkechokolade, den 28. juli
  • Hvid chokolade, den 22. september
  • Chokolade på alt, den 16. december

Har du brug for flere opskrifter, hvor chokoladen er involveret, så tjek vores chokoladetema her og vores 6 liflige chokoladedrømme her.

God fornøjelse, og hav en rigtig sød chokoladedag!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Temaartikler fra HurtigMums

Tilmeld nyhedsbrev

Deltag i december måneds lodtrækning til gavekort på 1000 kroner til Butik TusindTanker.dk

Når du udfylder formularen, giver du samtykke til at modtage markedsføringsmateriale fra HurtigMums.dk. Du kan altid afmelde dig igen. Privatlivspoltik.