Selleripuré

Selleripuré – Puréer af rodfrugter og andre grøntsager er blevet ekstremt populære. Måske er det i takt med Masterchef har rullet over skærmen. For her bliver der ofte pureret blomkål, ærter, jordskokker og lignende. Puréer der skal være lige så ”glatte som en barnenumse”, som kok og masterchefdommer Jesper Koch ville sige. Nå ja, og selleripuré ikke at forglemme, for det
er den, du får opskriften på herunder. En puré bliver tilberedt lidt ligesom mos. Nemlig ved at koge grøntsager – eller frugt – ud og findele, mose, blende, purere og tilsætte væde, til grøntsagen er helt fin, blød og glat i konsistensen. Den er tyndere end mos – som jo nærmest kan stå selv – men tykkere end sovs.

Selleripure

Selleripuré

Forb. tid: 5 minutter
Tilb. tid: 30 minutter
Samlet tid: 35 minutter
Ret: Tilbehør
Antal: 4 personer
Kalorier: 34170kcal
Forfatter: Beate Grandahl
Selleri kan ligesom æbler og avocado godt blive brun i farven, når den bliver skrællet, eller når den bliverkogt. Det gør den ikke uspiselig eller sundhedsskadelig, men giver puréen en knap så appetitlig farve. Det kan du undgå, hvis du drypper den med citronsaft eller lægger den i vand tilsat lidt eddike. Og det ødelægger ikke smagen. Jeg drypper altid med citronsaft.

Ingredienser

  • 1 Løg
  • 1 Fed hvidløg
  • 500g Knoldselleri
  • 1 Citron
  • 2½ dl Vand
  • 2½ dl Piskefløde
  • 2½ dl Sødmælk
  • 15g Smør
  • Sukker
  • Revet muskatnød
  • Salt og peber

Sådan gør du

  • Pil løg og hvidløg, og skær løget i kvarte.
  • Skræl sellerien, skær den i små tern, og dryp dem med lidt citronsaft.
  • Kom selleri, løg, hvidløg, vand, piskefløde og mælk i en gryde – tilsæt mere væde, hvis det ikke
  • dækker – og bring det i kog.
  • Skru ned for varmen, når det koger, og lad det simre i ca. 20 minutter – eller til det er helt mørt.
  • Hæld væsken fra – men gem den – og kom resten af indholdet i blenderen.
  • Tilsæt smør, og blend.
  • Tilsæt væde lidt ad gangen, mens du blender.
  • Blend og tilsæt væde, til konsistensen er, som du ønsker.
  • Hæld puréen tilbage i gryden – efter den er vasket.
  • Varm puréen igennem i et par minutter, og smag til med sukker, citron, salt og peber.
  • Drys evt. med revet muskatnød.

Nutrition

Kalorier: 34170kcal | Kulhydrat: 7479g | Protein: 1219g | Fedt: 247g | Mættet fedt: 66g | Flerumættet fedtsyre: 120g | Enkeltumættet fedtsyre: 48g | Transfedtsyre: 0.1g | Kolesterol: 9mg | Natrium: 81277mg | Kalium: 243793mg | Fiber: 1463g | Sukker: 1301g | Vitamin C: 6507mg | Calcium: 34951mg | Jern: 569mg
Har du prøvet opskriften Fortæl os om resultatet

Kan selleripuré fryses?

Du kan godt fryse selleripuré, hvis du har fået noget til overs. Men dens oprindelige konsistens ændres
efter optøning. Den kan blive både vandet og grynet. Er den meget tynd, så varm den op uden låg og under omrøring, og lad den koge lidt ind. Bliver den grynet efter optøning, kan du prøve at blende den glat igen med en lille smule smør.

Er det, fordi du vil spare tid, kan du i stedet for lave puréen dagen før – eller først på dagen – og så varme
den op lige inden servering.

Hvad kan selleripuré serveres til?

Selleripuré smager godt til alt fra fugl til fisk. Stegt andebryst, nyretapper sous vide, ovnstegt lammeskank, oksemørbrad, grillet fisk … you name it. Mulighederne er uendelige.

Forslag til hvad du kan servere med selleripuré

Selleripure er ikke blot en lækker, jordnær og fløjlsagtig side, det er også en alsidig ledsager til mange forskellige hovedretter. Den karakteristiske smag af selleri kan forvandle en almindelig ret til en gourmetoplevelse. Her er fem retter, der kommer til deres ret med en skål varm selleripure ved siden af. Uanset om det er fisk, fjerkræ eller rødt kød, kan denne enkle pure opgradere din spiseoplevelse og imponere dine gæster.

  1. Rosastegt Andebryst: Et perfekt stegt andebryst med sprød skind kombineret med den bløde tekstur af selleripure skaber en uovertruffen smagsoplevelse. Selleriens lette nøddeagtige smag komplementerer den fyldige smag af anden. Server med en rødvinssauce og bagte rodfrugter for at tilføje dybde og varme til retten.
  2. Langtidsstegt Lammekølle: Lammekød med dens karakteristiske smag går fortræffeligt sammen med selleripure. Selleriens jordnære undertoner balancerer lammets kraftfulde smag. Tilføj en frisk mynte-jelly eller en rosmarinsauce for at give retten en ekstra dimension.
  3. Braiseret Oksekød: Selleripure fungerer godt med braiserede retter, især med oksekød, hvor den langsomme tilberedningstrin uddyber smagen. Den silkeagtige konsistens af selleripure modvirker den rige tekstur af det møre oksekød. En kraftig rødvinsreduktion vil binde disse smage sammen.
  4. Kogt Torsk med Brunet Smør: Torsks blide og flakey tekstur suppleret med selleripure er en uventet, men lækker kombination. Den lette sødme af selleri spiller godt sammen med den friske smag af torsk. Det brunede smør tilføjer en nøddeagtig smag, som binder det hele sammen.
  5. Grillet Kyllingebryst med Trøffelolie: Kyllingens milde smag får et løft med den rige selleripure. Et par dråber trøffelolie oven på pureen kan forvandle en almindelig kyllingeret til en gourmetoplevelse. Tilføj grillede grøntsager eller en frisk salat for at give retten lidt knas og friskhed.

Andre forslag

Er du mere interesseret i at finde ud hvordan man laver en hjemmelavet müsli? Så prøv vores legendarisk opskrift på hjemmelavet müsli

Sidst opdateret: 17. august 2023
Picture of Beate Grandahl

Beate Grandahl

Beate Grandahl, uddannet kostvejleder, ihærdig forkæmper for at stoppe madspild og vild med at kaste sig over nye opskrifter i køkkenet.
5 from 1 vote (1 rating without comment)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Se også disse opskrifter