5 lækre måder at servere kartofler som tilbehør på

Sidst opdateret: 27. marts 2024

Når det gælder tilbehør til den varme mad, så ligger kartoflerne nok i toppen af top-10-listen. Kogte kartofler er hverdagsudgaven, men det kræver faktisk ikke ret meget tid eller besvær at tilberede kartoflerne på andre lækre måder.

Her får du 5 måder at servere kartofler på, når de skal bruges som tilbehør til den varme mad.

Flødekartofler

Flødekartofler … uhm … lækre, cremede flødekartofler. De smager perfekt til det meste. En anden fordel er, at der følger ”sovs” med. Men de kan stadig også spises, selv om der allerede er sovs til retten, du serverer. Flødekartofler gjorde sit indtog i Danmark i 80’erne, og de går aldrig af mode. Klik på linket herover eller billedet herunder, og få tre versioner: De hurtige, de traditionelle og de virkeligt lækre flødekartofler.

flødekartofler

Hasselbackkartofler

Hasselbackkartofler kendte vi allerede til i 70’erne. Hasselbackkartofler kan også serveres til det meste, men her skal der helst være lidt – gerne meget – sovs at dyppe i. Hasselbackkartofler er knap så fed, som flødekartoflerne. Klik på linket i starten af teksten, eller klik på billedet herunder for at få opskriften på hasselbackkartofler, og få fif til, hvordan du nemmest kan skære de ikoniske riller i kartoflerne uden at skære hele vejen igennem.

Hasselbackkartofler

Kartofler i ovn

Kartofler i ovn er nok den nemmeste måde at tilberede kartofler på. Skrub, skær, krydr, bag. Men hvis du gerne vil tilføre ekstra smag, så er det en god idé at koge dem i vand tilsat eddike, før du sætter dem i ovnen. Det kan du læse meget mere om, hvis du klikker på linket herover eller på billedet herunder. Du kan også læse, om kartofler er sunde eller usunde.

kartofler i ovn

Kold kartoffelsalat

Kold kartoffelsalat har de fleste nok stiftet bekendtskab med om ikke andet så til arrangementer med grill, pølser og frikadeller. Kold kartoffelsalat er så populær, at den kan købes færdiglavet på bøtter i de fleste dagligvarebutikker. Men den smager langt fra så godt som en hjemmelavet. Den hjemmelavede behøver heller ikke indeholde lige så store mængder af mayonnaise som købevarianten. Klik på linket i starten, og se opskriften på den lækreste kolde kartoffelsalat.

kold kartoffelsalat

Varm kartoffelsalat

Varm kartoffelsalat er knap så udbredt som den kolde kartoffelsalat. Det til trods for, at den varme kartoffelsalat kan serveres til nøjagtig samme retter som den kolde kartoffelsalat og endda mange flere. De fleste kender den dog nok bedst som tilbehør til pølser. Når du klikker på linket herover eller billedet under teksten, får du opskriften på varm kartoffelsalat, og du får fif til, hvordan du koger pølserne, så de ikke sprækker.

varm kartoffelsalat

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Temaartikler fra HurtigMums