Burrata-salat kan selvfølgelig være mange ting, bare der er burrata i. Der findes dog en klassisk udgave, hvor der er halve cherrytomater i – gerne i flere farver – og små blade af spinat, vårsalat eller lignende plus nogle få andre ingredienser. Det er sådan en helt klassisk burrata-salat, du får opskriften på herunder.
Burrata er en friskost, der minder en del om friskostudgaven af mozzarella. Den er da også lavet af mozzarellastrimler og fløde indeni og mozzarella uden på. Det er altså en stor mozzarella med en blød og cremet midte. Den bløde midte kaldes i øvrigt også for stracciatella – ost, ikke is, selvom der også er en is, der hedder stracciatella. Begge dele stammer da også fra Italien, dog ikke samme sted.
Når jeg laver burrata-salat, veksler jeg lidt mellem cherrytomatmix og almindelige, røde cherrytomater – alt afhængig af prisen. Jeg veksler også mellem rødløg, skalotteløg og salatløg – afhængig af hvad jeg ligger inde med. Dog aldrig zittauerløg, da jeg synes, de er for skarpe i smagen. Salaten tager ti minutter og skal ikke i ovnen på noget tidspunkt. Få opskriften herunder.
Ingredienser
- 500 g små tomater (cherrytomater) – gerne i flere farver
- ½ rødløg – kan udskiftes med salat- eller skalotteløg
- 4 dl blandede babysalatblade – babyspinat eller vårsalat kan også bruges
- 2 burrataer – tages ud af køleskabet en halv time før
- 2 spsk. balsamico glaze
- salt og peber
Sådan gør du
- Skyl tomaterne, skær dem i halve, og drys dem med salt og peber.
- Pil løget, og skær det i halve, tynde ringe.
- Skyl salaten eller spinaten, slyng den godt, og bland den med tomater og løg.
- Skær burrataerne i brede skiver, læg dem oven på tomatsalaten, og dryp med balsamico glaze.
- Krydr med salt og peber, og servér salaten med det samme.
Noter
Sådan laver du burrata-salat trin for trin
Der er ingen varme involveret, så det hele handler om rækkefølgen: tomaterne skal saltes først, og burrataen skal på til allersidst. Her er de seks trin:
Hvad er burrata?
Burrata er en italiensk friskost fra Puglia i den sydlige del af landet. Udenpå er den en helt almindelig mozzarellakugle, men indeni er den fyldt med strimler af mozzarella blandet med fløde. Det er den fyldning, der hedder stracciatella, og det er den, der gør osten. Skærer du burrataen op, løber midten stille og roligt ud over tomaterne, og den fløde er reelt en dressing i sig selv.
Navnet kommer af det italienske ord for smør, og det giver god mening, når du smager den. Burrata er markant federe og mildere end fast mozzarella, og den har næsten ingen syre. Derfor har den brug for noget syrligt ved siden af – tomater, balsamico eller begge dele – ellers bliver salaten fed og flad.
Osten er en friskost, og den er ikke lavet til at ligge. En burrata skal helst spises inden for et par dage, efter du har købt den, og den skal opbevares i sin egen lage, indtil den skal bruges. Er lagen hældt fra, tørrer den yderste hinde ud, og så mister du både konsistens og smag.
Hvad er forskellen på burrata og mozzarella?
Ydersiden er den samme. Forskellen sidder inde i kuglen. En mozzarella er ensartet hele vejen igennem og har en fast, let elastisk konsistens, som du kan skære i pæne skiver. En burrata er hul og fyldt med fløde og osteflager, så den kan ikke skæres pænt – den skal skæres over og få lov til at flyde ud.
I praksis betyder det, at de to oste bruges forskelligt. Mozzarella lægger du i lag, som i en caprese salat, hvor skiverne skal kunne stables med tomat og basilikum. Burrata lægger du ovenpå, hel eller halveret, og lader den være salatens midtpunkt. Det er også derfor, burrata-salat næsten altid anrettes på ét stort fad frem for i portionsskåle.
Smagsmæssigt er burrata den mildeste af de to. Det lyder som en ulempe, men det er en fordel, når der er kraftige tomater og balsamico i salaten. Vil du have noget med mere karakter, skal du hellere gå efter en bøffelmozzarella end en burrata.
Hvor kan jeg købe burrata?
Du kan købe burrata i de fleste velassorterede supermarkeder. Lige fra Coop 365 over Lidl til Rema 1000. De sælges i forskellige typer emballage – bøtte eller pose. Osten er oftest produceret af Dal Molise, Saporosa di Puglia eller Galbani.
Prisen svinger en del, og den er værd at holde øje med. En burrata koster typisk det samme som to-tre almindelige mozzarellakugler, og der er sjældent stor forskel på smagen mellem mærkerne. Det, der betyder noget, er datoen. Vælg den, der har længst tilbage, for burrata bliver hurtigt syrlig og lidt sej i hinden, når den nærmer sig sidste salgsdato.
Køber du den i pose med lage, er posen som regel svær at åbne uden at spilde. Klip den op over en skål, så lagen ikke ender på køkkenbordet – du skal ikke bruge lagen i salaten, men burrataen skal blive liggende i den, indtil den skal på fadet.
Tomaterne er halvdelen af salaten
Med så få ingredienser er der ikke noget at gemme sig bag. Salaten bliver præcis så god som tomaterne, og det er derfor, den er bedst fra juli til oktober, hvor de danske og sydeuropæiske tomater faktisk smager af noget.
Brug 500 g små tomater, og gerne flere farver, hvis prisen tillader det. Blandingsbakkerne med gule, orange og mørke tomater giver ikke bare et pænere fad – de smager også forskelligt, og forskellene bliver tydelige, når de ligger side om side. Skær dem i halve, aldrig i kvarte: halve tomater beholder saften indeni, mens kvarte giver en vandpyt i bunden af fadet.
Det vigtigste trin er samtidig det, der oftest springes over. Drys de halverede tomater med salt, og lad dem stå i ti minutter, mens du ordner resten. Saltet trækker saft ud, og den saft blander sig med olie og balsamico til en dressing, du ellers skulle have rørt selv. Er tomaterne kølige fra køleskabet, så lad dem endelig komme op på stuetemperatur først – kolde tomater smager næsten ikke.
Balsamicoglaze eller olie og eddike?
Balsamicoglaze er kogt balsamico med sukker i, og den er tykkere, sødere og mildere end almindelig balsamicoeddike. Den bliver liggende på tomaterne i stedet for at løbe ned i bunden, og det er derfor, den fungerer så godt her. To spiseskefulde er nok til hele fadet.
Vil du hellere lave dressingen selv, blander du to spiseskefulde god olivenolie med en spiseskefuld balsamicoeddike og en knivspids salt. Det bliver mere syrligt og mindre sødt, og til meget søde sommertomater er det faktisk det bedste valg. Har du lyst til en rigtig dressing ved siden af, kan du bruge min vinaigrette.
Uanset hvad du vælger, skal det på til sidst og kun lige inden servering. Balsamico misfarver salatbladene på et kvarters tid, og så ser fadet trist ud, længe før salaten smager dårligt. Et par dråber god olivenolie hen over burrataen er heller ikke af vejen – det er den fedme, der binder tomatsyre og ost sammen.
Varianter af burrata-salat
Med fersken eller nektarin. Den mest udbredte sommervariant. Skær to modne ferskner i både, grill dem eventuelt et minut på hver side, og læg dem mellem tomaterne. Sødmen fra frugten spiller fint op mod den milde ost, og du kan skrue ned for balsamicoen.
Med bagte tomater. Om vinteren, hvor de friske tomater ikke er noget værd, er det den vej, jeg går. Bag tomaterne som i opskriften på bagte tomater, lad dem køle af til lunkne, og læg burrataen ovenpå. Den bløde ost mod den varme, koncentrerede tomat er en helt anden – og mere efterårsagtig – salat.
Med parmaskinke. To-tre skiver revet i stykker og fordelt over fadet gør salaten til en forret, der kan stå alene. Skinken er salt, så hold igen med saltet på tomaterne.
Med pinjekerner. Rist en håndfuld tørt på panden i et par minutter, til de er gyldne, og drys dem over til sidst. Det er den eneste knas i salaten, og den mangler man faktisk uden.
Med figner. Sensommerens variant. Fire figner i både, lidt frisk timian og en anelse honning i balsamicoen. Det bliver hurtigt sødt, så drop frugtsødme i dressingen, hvis du går den vej.
Burrata-salat eller caprese-salat?
De to salater forveksles, og det er ikke så mærkeligt, for begge er tomat, ost og olivenolie. Forskellen ligger i osten og i opbygningen. En caprese salat er lagdelt: skiver af tomat og mozzarella på skift med basilikum imellem, altid uden salatblade. Den er en italiensk forret med faste proportioner.
Burrata-salaten er løsere i formen. Her er der salatblade i bunden, tomaterne er halverede frem for i skiver, og osten ligger ovenpå som et fælles midterstykke, alle skærer af. Den er mere måltid og mindre komposition.
Vil du bare have tomater og dressing uden ost overhovedet, har jeg en klassisk tomatsalat, der passer bedre til det. Den er også den, jeg laver, når burrataen er for dyr, eller når tomaterne skal spille sammen med noget kraftigt kød i stedet.
Hvad kan jeg servere burrata-salat til?
Du kan spise burrata-salat som frokost eller forret med et stykke ristet brød til. Men du kan også servere den som tilbehør til aftensmåltidet, hvor du ellers normalt ville servere en klassisk tomatsalat – med eller uden mozzarella. Det kan for eksempel være til en god bøf, til en fiskefilet eller til grillkyllingen. Så mulighederne er utallige.
Skal den være frokost, hører der brød til, og det skal være et brød, der kan tørre flødefyldet op. Focaccia, hvidløgsbrød eller ristet brød som til bruschetta er alle rigtige valg.
Som tilbehør står den godt til t-bone-steak, oksemørbrad og grillet kylling, og den er lige så god ved siden af fiskefilet i airfryer. Til en vegetarisk aften kan den stå sammen med aubergine i ovn eller bagte hvidløg, hvor den bløde ost tager rollen som det cremede element på bordet.
Vil du have flere salater på bordet i sommermånederne, kan du kigge på salat med vandmelon, og når sæsonen skifter, tager efterårssalat over. En skefuld pesto eller lidt syltede rødløg gør sig i øvrigt godt i burrata-salaten, hvis du vil have mere smag uden at ændre opskriften.
Kan burrata fryses?
Du kan sagtens fryse burrata ned, men emballagen er ikke nødvendigvis velegnet til frysning. Er du i tvivl, så hæld indholdet – også lagen – over i en frysepose eller -bøtte, inden du lægger den i fryseren. Du skal dog være opmærksom på, at noget af den bløde og cremede konsistens forsvinder ved frysning og efterfølgende optøning. Men den kan sagtens spises.
Har du frosset burrata, vil jeg ikke bruge den i den her salat. Til gengæld er den fin i varme retter, hvor konsistensen alligevel forsvinder – på en pizza, i en pasta eller ovenpå en gryderet lige inden servering. Tø den op i køleskabet natten over, aldrig ved stuetemperatur.
Den færdige salat kan derimod ikke gemmes. Salatbladene falder sammen af saltet og dressingen i løbet af en times tid, og burrataens fyld bliver til en pyt i bunden. Skal du lave noget i forvejen, halverer du tomaterne og skærer løget – resten samler du først, når gæsterne sidder ned.
Spørgsmål om burrata-salat
Skal burrataen have stuetemperatur? Ja, og det er det tip, der gør mest forskel. Tag den ud af køleskabet en halv til en hel time før, den skal bruges. Både burrata og almindelig mozzarella smager af meget mere ved stuetemperatur end køleskabskolde.
Kan man bruge burrata i salat? Ja, det er en af de mest oplagte måder at bruge den på. Skær den bare over frem for at rive den i stykker, så flødefyldet fordeler sig over salaten i stedet for at blive siddende i osten.
Hvor meget burrata skal der til? Regn med en halv burrata pr. person som forret og en hel pr. to personer, når salaten er tilbehør. Opskriften her bruger to burrataer til fire personer.
Må man spise burrata som gravid? Burrata solgt i danske supermarkeder er som regel lavet af pasteuriseret mælk, og pasteuriserede friskoste er tilladt under graviditet. Tjek altid mærkningen på pakken, og spis osten samme dag, den åbnes. Er der tale om upasteuriseret mælk, skal den vælges fra.
Kan jeg bruge mozzarella i stedet? Ja, og så er du i praksis tæt på en caprese. Brug en bøffelmozzarella frem for den faste pizzamozzarella, og riv den i stykker med hænderne i stedet for at skære den i skiver.
