Mad til valentinsdag

Sidst opdateret: 24. marts 2024

Den 14. februar er det valentinsdag – de elskendes dag – hvor man giver udtryk for sin kærlighed over for sin elskede, f.eks. ved at sende et kort, give en gave eller spise en god middag. Og her skal det selvfølgelig handle om mad. Måske er du bekendt med, at noget mad indeholder afrodisiaka (elskovsmidler), men det virker altså kun, hvis det indtages over en længere periode. Til gengæld er der noget mad – og drikke – der bare er mere romantisk end andet. Bare tænk på jordbær med chokolade, champagne, østers og meget andet.

Herunder får du en række bud på, hvordan du kan give udtryk over for din kærlighed over for din elskede med lækker mad fra morgen til aften.

Amerikanske pandekager

Amerikanske pandekager er selvskrevet til enhver brunch. Og selvfølgelig skal dagen starte med brunch. Til pandekagerne kan du servere Nutella, vindruer og friske jordbær. Du får flere serveringsforslag samt opskriften på pandekagerne ved at klikke på link eller billede.

amerikanske pandekager

Simit

Simit er en slags tyrkisk bagel. De er også perfekt til brunchen. De kan spises med ost, marmelade, pølse, chokolade eller bare med smør. Du får opskriften ved at klikke på linket i starten af teksten eller på billedet herunder.

simit

Scrambled eggs

Scrambled eggs hører sig også til, når der skal serveres brunch. Gerne med stegt bacon og cocktailpølser til. Er I mere til blødkogt æg, er det naturligvis også en mulighed. Opskriften på scrambled eggs, får du ved at klikke på billedet herunder.

scrambled eggs

Croissant

Croissant er også et bagværk – ligesom simit – som du kan spise med pålæg på/i, fra chokolade over ost til forskellige mayonnaisesalater. Du kan købe croissanter som bake-off, eller du kan gå all in og bage dem helt fra bunden efter den opskrift, som et klik på link eller billede bringer dig videre til.

croissant

Tunsalat

Tunsalat er et eksempel på en mayonnaisesalat, som smager godt på simit eller i croissanter. Du får opskriften på hjemmelavet tunsalat ved at følge linket eller ved at klikke på billedet herunder.

tunsalat

Chateaubriand

Chateaubriand er en fransk bøf lavet af oksemørbrad. Og franskmændene har bare altid kunnet det dér med kærlighed og romantik. Bøffen er perfekt til aftenmenuen på valentinsdag. Chateaubriand kan serveres med f.eks. pommes frites og en god sovs.

Chateaubriand

Moules frites

Moules frites er blåmuslinger, fløde, hvidvin, smør … det kan kun blive godt. De serveres med pommes frites. Superbe, magnifique! Find opskriften ved at klikke på link eller billede.

moules frites

Brændende kærlighed

Brændende kærlighed er et vink med en vognstang, når det gælder aftensmaden på valentinsdag – bare navnet siger jo alt. Og det bliver ikke mere dansk. Og så er det hurtigt og nemt at lave. Tjek selv ved at klikke på link eller billede.

brændende kærlighed

Crème brûlée

Crème brûlée – igen er vi i det franske køkken, hvor vi har fundet desserten. Sød i smagen med karamelliseret sukker på toppen. Du skal i gang i god tid, for de skal i køleskabet i 3-4 timer, inden de kan serveres.

creme brulee

Hindbærmousse

Hindbærmousse er der ikke meget fransk over, men den er til gengæld klædt i kærlighedens farve – rød. Og så serveres den med flødeskum og hakket chokolade. Det er da romantisk. Find opskriften ved at klikke på link eller billede.

hindbærmousse

Gateau Marcel

Gateau Marcel er en – igen – fransk opfindelse. Det er en kage, du kan servere til kaffen eller champagnen – hvis I kan tåle mere mad – eller som dessert. Det er chokolademousse med chokolademousse på. Pynt med sukkerhjerter, så kan det ikke siges tydeligere!

Gateau Marcel

Happy valentine!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Temaartikler fra HurtigMums