Ribeye-steg

Sidst opdateret: 28. september 2023

Ribeye-steg opskrift – Ribeye er det øverste stykke af oksefileten. Stykket har en flot fedtmarmorering, er saftigt og mørt og smager helt fantastisk. Du kan købe det enten som et helt stykke – evt. på ben – eller skåret ud til steaks. Køber du et helt stykke, kan du selvfølgelig selv skære det ud til steaks, men du kan også stege det som en ribeye-steg. Og det er det, du får opskriften på herunder.

Ribeye-steg

3.50 fra 2 stemmer
Forb. tid: 5 minutter
Tilb. tid: 55 minutter
Antal: 4 personer
Forfatter: Beate Grandahl
Ribeye-steg opskrift – er som regel ca. 2 cm i tykkelsen. Når du steger en helt stykke ribeye som steg, kan du skære det noget tyndere ud, men du kan også skære det i tykke skiver. Det er helt og holdent en smagssag.
Ribeye-steg
Det er ikke svært at stege en ribeye-steg til perfektion. Det handler selvfølgelig om, at den skal have lige tilpas som du eller I kan lide den. Rød, rosa, let rosa eller medium. En ribeye bør ikke gennemsteges, så bliver den sej og tør.

Ingredienser

  • Ca. 1 kg ribeye
  • Salt og peber

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 225° C, varmluft.
  • Rids evt. det øverste fedtlag.
  • Gnid kødet ind i salt og peber.
  • Læg stegen i et ovnfast fad, og sæt det i ovnen i ca. 20 minutter, til stegen er blevet brunet.
  • Skru ned på 150° C, varmluft, og steg videre i ca. 15-20 minutter, til stegen har opnået den kernetemperatur, du ønsker – se herunder.
  • Lad stegen hvile et kvarters tid, før den skæres ud i skiver og serveres.

Tip: I stedet for at brune stegen i ovnen, kan du også brune den af på en varm stegepande, inden den sættes i ovnen ved 150° C, varmluft. Her skal den så nok have lidt længere tid end 15-20 minutter.

Ribeye-steg – kernetemperatur

Hvordan skal dit kød steges? Brug et stegetermometer for at få den ønskede stegning.

  • Rød – 52-54° C
  • Rosa – 54-56° C
  • Let rosa – 56-58° C
  • Medium – 58-60° C

Husk, at temperaturen kan stige 1-2 grader i hviletiden.

Langtidsstegning af ribeye-steg

Ønsker du at langtidsstege din ribeye-steg, så steg den ved 100° C, varmluft, i ca. 1½-2 timer, afhængig af hvor meget du ønsker kødet stegt. Kødet skal stadig krydres med salt og peber og brunes af.

Tilbehør til ribeye-steg

Det oplagte valg af tilbehør til en oksesteg vil nok være kartoffelbåde eller pomfritter, bearnaisesauce og en eller anden form for kogte eller dampede grøntsager.

Du kan også stikke lidt af fra ”normalen” og servere kartoffelmos, sauce bordelaise og grønkålssalat eller broccolisalat til stegen. Men når alt kommer til alt, så kan du jo frit vælge og vrage og servere lige nøjagtig det, du har lyst til. Jeg har sågar oplevet den serveret med pasta og brød til. Det var ikke lige mig, men hver sine lyster.

Perfekt tilbehør til ribeye-steg: Lækre retter der komplementerer dit måltid

Grøntsager:

  1. Grillede eller ristede grøntsager:
    • Asparges, majs, courgette, aubergine, eller rød peber er gode valg.
  2. Kartofler:
    • Bagte kartofler med smør og creme fraiche.
    • Flødekartofler.
    • Röstikartofler.
  3. Salater:
    • En frisk blandet salat med dine yndlingsgrøntsager og en let vinaigrette.
    • Tomatsalat med basilikum og mozzarella.

Sauce:

  1. Bearnaise eller pebersauce:
    • Klassiske saucer, der komplementerer smagen af ribeye perfekt.
  2. Rødvinssauce:
    • En god rødvinssauce kan tilføje dybde og rigdom til retten.

Yderligere tilbehør:

  1. Svampe:
    • Stegte champignon eller andre svampe.
  2. Løg:
    • Ristede eller karamelliserede løg.

Forretter:

  1. Suppe:
    • En let suppe, såsom en grøntsagssuppe eller en bouillonbaseret suppe.
  2. Tatar:
    • En klassisk forret, som kan forberedes med oksekød.

Dessert:

  1. Chokoladedessert:
    • En rig chokoladekage eller mousse kan afslutte måltidet på en lækker måde.
  2. Frugtbaseret dessert:
    • En let tærte med sæsonens frugter.

Vin:

  1. Rødvin:
    • Vælg en kraftig rødvin, såsom en god Cabernet Sauvignon eller en Shiraz, der kan stå op til ribeye-stegens rige smag.
3.50 from 2 votes (2 ratings without comment)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Temaartikler fra HurtigMums

Tilmeld nyhedsbrev

Deltag i december måneds lodtrækning til gavekort på 1000 kroner til Butik TusindTanker.dk

Når du udfylder formularen, giver du samtykke til at modtage markedsføringsmateriale fra HurtigMums.dk. Du kan altid afmelde dig igen. Privatlivspoltik.