Kenwood kødhakker – Anmeldelse af kødhakker AT950 til Kenwood køkkenmaskine

NoAdsKenwood kødhakker AT950 er et must, hvis du er til friskhakket kød, der er lige til at smide i kødsaucen eller røre sammen til en frikadellefars. Kødhakkeren kan dog meget mere end blot at hakke kød, og er et fantastisk stykke tilbehør til dig, der allerede gør flittigt brug af din Kenwood køkkenmaskine.

Kenwood Kødhakker AT950

[afp id=”85″]

Tænk at kunne samle funktionerne fra en stor del af køkkenets typiske maskinpark i blot en enkelt maskine. Det var blandt andet muligheden for at tilkøbe et arsenal af tilbehør, der tiltalte mig personligt, da valget faldt på en køkkenmaskine fra Kenwood. Og siden har jeg ikke set mig tilbage, når det kommer til afprøvning af de mange forskellige muligheder.

Senest er turen kommet til en Kenwood kødhakker, der reklamerer med både at kunne hakke kød og lave vaniljekranse til jul. Og lad mig slå det fast med det samme – den gør jobbet godt.

Kenwood kødhakker klarer både sødt og salt

En Kenwood køkkenmaskine er i forvejen en meget alsidig maskine, men med ekstra tilbehør er der næsten ikke grænser for, hvad der kan kreeres af små og store retter i køkkenet.

Særligt er jeg imponeret over kødhakkerens kræfter. For det er unægteligt ikke nemt at hakke kød til fars. Men for kødhakkeren fra Kenwood virker det dog til at være en smal sag. I hvert fald glider 1 kg oksekød ubesværet gennem maskineriet på få minutter og bliver til den fineste fars. En fars der er mere end klar til at blive rørt med krydderier og formet til frikadeller. Et imponerende resultat.

Samme konklusion når jeg frem til, da jeg sætter Kenwood kødhakkeren på en noget anderledes opgave. Nemlig på en omgang småkagedej, der gerne skal blive til vaniljekranse.

Jeg har tilkøbt en lille kageplade der, når den kombineres med kødhakkeren, kan lave de fineste kranse. Lige til at smække i ovnen og servere for mine gæster 10 minutter senere.

Først frygter jeg, at arbejdet med kødhakkeren ikke vil kaste et godt resultat af sig, men igen bliver mine bange anelser gjort til skamme. Nok skal man være lidt fingernem for at fange kransene undervejs i takt med, at dejen kører gennem Kenwood kødhakkeren. Men til sammenligning med en klassisk hånddreven kødhakker fra mormors traditionelle køkken, går arbejdet med denne kødhakker som en leg. Jeg får i hvert fald hurtigt fremtryllet 200 vaniljekranse, der nu ligger sirligt på rad og række – klar til at blive bagt og senere serveret for lækkersultne familiemedlemmer.

Dommen over min Kenwood kødhakker

Alt i alt tænker jeg, at en Kenwood kødhakker er et uundværligt redskab i køkkenet for dig, der i forvejen ofte har din køkkenmaskine fra Kenwood fremme. For dig som elsker at eksperimentere og kokkerere alting fra bunden frem for at købe halvfabrikata fra supermarkedets hylder og kølediske.

Der er noget gammeldags og charmerende ved en kødhakker. Men den er bestemt ikke gået af mode, og jeg vil glæde mig til at udforske flere af de muligheder, som en Kenwood kødhakker gemmer på.

Vi har fundet den billigst hos [afpreseller id=”85″].

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs mere

Seneste opskrifter

Cookie indstillinger
x